søndag den 29. september 2013

Kalvekotelet Pojarski.

Denne klassiske ret skal efter sigende oprindelig være blevet lavet af oksekød og var én af Czar Nicolai I´s yndlingsretter. En dag ankom han til en kro, hvor kroværten - en vis Pojarski - lavede retten af kød fra kalv i stedet for oksekød, hvilket i allerhøjeste grad behagede czaren. Dette er blot én af talrige historier, om rettens tilblivelse. Jeg skal ikke nyde noget af at opkaste mig til sandhedsvidne for en eneste af dem.


Det har været mig umuligt at finde noget, som blot kunne minde om en originalopskrift. Der er helt utroligt mange opskrifter på Kalvekotelet Pojarski og de er så forskellige, at man slet ikke skulle tro, at der er tale om samme ret. Denne opskrift er ikke én af de mange, men en nytilkommen, nemlig min egen fortolkning af retten.


En enkelt kalvekotelet af velhængt Limousinekvæg kr.100 for 607 gram. Hvad betyder det for en Czar. 


Dette er stort set, hvad der skal bruges til retten og så selvfølgelig krydderier. Kalvekød fra koteletten befriet for ben, fedt og sener. En lille svinekotelet uden ben, en skive lyst brød blødt op i mælk og derefter klemt fri af mælken og et stykke fedtnet. Koteletbenet skal i øvrigt også bruges.


Der er taget et lille stykke (ca. 1/4) af kalvekoteletten og skåret i små stykker. Resten af kalvekødet og svinekoteletten er skåret i passende stykker til kødhakkeren og brødet er klemt fri for det meste af mælken.


Kalv, svin og brød til kødhakkeren.


De små stykker kalvekød ristes på en pande, til de tager farve.


Mutter Kenwood sparer mig for en masse arbejde, jeg ellers ville have med den gammeldags hånddrevne kødhakker, men rengøringsarbejdet er det samme, for dét er princippet i maskinens opbygning også. Hvad dét angår, er de nøjagtig ens; nogle opfindelser er virkelig så gode, at de nærmest ikke kan forbedres.


Hakkekødet krydres med salt, peber og muskat og de stegte kalvekødstykker blandes i sammen med blødt smør.


- og selvfølgelig en håndfuld fint snittet purløg - som jeg nær havde glemt. Farsen kommes nu på køl. Gerne natten over.


Nedkølet er den nem at have med at gøre, hvad angår formning. Det er meningen, at den atter skal se ud som en kotelet.


Der anbringes et afkogt koteletben i farsen og det hele svøbes i fedtnet.


Sådan ser den genopstandne kalvekotelet - nu ved navn Pojarski - ud. Den kan færdigtilberedes med det samme, men også sagtens sættes på køl til senere brug.


Tilberedningen af tilbehøret begynder med Karl Johan Svampe (stavningen af denne svamps navn er der vild uenighed om. At der er få svampe med så skøn smag, er der imidlertid bred enighed om). Jeg har kun nogle tørrede eksemplarer til rådighed, så de bliver lige sat i en lille sjat varmt vand et par timer og derefter hakket groft.


Blødt smør, de hakkede svampe og et ganske beskedent drys pulverkaffe blandes og der tændes under det.


Jeg havde nogle forårsløg liggende, så de kom også lige med i retten.


Holdes indtil videre blot varmt.


Pojarski på panden i klaret smør og en anelse neutraltsmagende vegetabilsk olie. Der krydres med salt og peber.


Brunes først på begge sider. Skru derefter ned for varmen og steg sådan at koteletten i alt får ca. 15 minutter på hver side.


Serveres med tagliatelli, som er vendt i svampesmørret med forårsløgene. Koteletten har været på panden i 30 minutter og er på ingen måde tør, men stegt perfekt. En czar værdig.

Opskrift til 6 personer:

6 kalvekoteletter
6 små svinekoteletter uden ben
Brødkrumme af 6 tykke skiver hvedebrød
Mælk til at dække brødet
180 g blødt smør
60 g klaret smør
3 spsk neutraltsmagende olie
Et bundt fintklippet purløg
Salt, peber og muskat

300 g frisk tagliatelli
60 g blødt smør
Et drys instant kaffe
Karl Johan eller andre svampe
Salt og peber
Tynde citron- og limebåde
Fintklippet purløg til pynt

Fjern benene fra koteletterne og få så meget kød med som muligt. Rens det for fedt og sener og kog benene af, rens dem og læg dem til side.
Opblød brødet i mælk og når det er mættet, pres det let og læg til side.
Skær lidt af kalvekødet - ca. 1/4 - og skær det i små stykker. Rist det, til det tager farve og stil til side.
Skær resten af kalvekødet og svinekoteletterne i passende stykker til kødhakkeren. Hak det sammen med brødet og smag til med salt, peber og muskat. 180 g blødt smør blandes i farsen sammen med et bundt fintklippet purløg (gem dog lidt af purløgsbundet til pynt). Farsen kommes i køleskab. Både koteletterne og smørsovsen til pastaen kan med fordel laves dagen i forvejen. Farsen deles i seks klumper, som efter nedkøling er blevet meget fastere og derfor også nemmere at forme, anbringes på et fedtnet og gives skikkelse af koteletter. Et koteletben sættes i hver og de svøbes i fedtnettet, klar til at blive stegt. Først brunes for god varme. Derefter skrues ned for varmen og koteletterne steger alt i alt 15 minutter på hver side.
I mellemtiden koges tagliatellien. Afdryppes og steger  kort tid i svampesmørret, som hældes over pastaen ved serveringen.


fredag den 27. september 2013

Paul McCartney Mull Of Kintyre - Original Video

Figenkompot på foie gras.

Sarte sjæle, som ikke tolererer foie gras, men måske fylder sig med burhønseæg, har forhåbentlig allerede lukket for dagens ret. Hvad det drejer sig om, står jo i overskriften, så man er advaret. 

At riste et stykke foie gras terrine hurtigt og hedt på en pande og derefter anbringe det på et stykke letristet rugbrød, behøver vel ikke særlige illustrationer. Foie gras terrine kan fås hos Bichel. Hvad man anbringer oven på sin foie gras, er straks en anden sag. Noget sødt er altid godt. Jeg plejer at spise foie gras med en beskeden klat hybenmos på. Det er stadig anbefalelsesværdigt, men i dag bliver det figenkompot, for det er netop sæson for friske figner lige nu og det kræver en opskrift. Foie gras er ikke billigt og det er over et år siden jeg smagte det sidst...desværre.


Ikke til hverdagsbrug!


Først skal de kvartede figner marineres i portvin en times tid.


Dernæst kommes de i en gryde med smør, vand og en beskeden mængde tørret chili - det sidste er selvfølgelig efter smag.


Det simrer.


Efter 15-20 minutters simren er næsten al væden absorberet. Der slukkes for blusset.


Mini-foodprocessoren er gjort klar med smør og honning.


Fignerne er kommet i og der er gjort klar til at blende. Pas på. Det går meget hurtigt med at få blendet for meget og det skal jo være kompot og ikke puré.


Sådan skal figenkompot se ud.


Et glas med tætsluttende låg er den bedste måde at opbevare kompotten på og i køleskab på yderst begrænset tid.


En luksusret. Der er fedt, salt og sødt og cornichonerne giver mulighed for sprødt og syrligt. Hvad mere kan man forlange.


4 friske figner
1 spsk tawny portvin
25 g smør
1 spsk vand
En meget lille tørret chili
½ spsk akaciehonning

Fignerne skylles grundigt og tørres. Kvartes og sættes til at marinere i portvinen en times tid. Kommes derefter med det resterende portvin i en gryde med vand, chili og halvdelen af smørret. Skal nu simre i 15-20 minutter til fignerne er møre og det meste af væden er absorberet. Tages så af blusset og røres til kompot med honningen og resten af smørret - en food processor anvendt med forsigtighed er en god idé, men husk: Det skal være kompot ikke puré. Smages evt. til med salt og peber. Kom det på glas og opbevar det i køleskab. Denne kompot kan fint bruges som tilbehør til kødretter.


torsdag den 26. september 2013

Baconsyltetøj.

Man tror, at det er løgn, men...hvorfor ikke? Denne opskrift har været igennem adskillige blogs og bøger og nu er den altså havnet hos mig og jeg er da også en stor ynder af bacon. Henrik, som jeg har den fra, bør citeres for denne udtalelse: "Hvis du har klikket på denne opskrift, kan der kun være én af to årsager: Du er enten (som jeg) baconelsker eller også tænker du, at det er så mærkeligt, at du lige må se, hvad det er." 
Personligt falder jeg ind under begge kategorier.


Med skam at melde har jeg benyttet det billigst tænkelige i bacontern. Det bærer straffen i sigselv; mildest talt rigeligt (lidt for rigeligt) saltet.


Ternene er begyndt at tage farve og løg og hvidløg er kommet på panden. Skal steges til de begynder at blive glasagtige.


Baconmix og alle ingredienser er nu havnet i den tykbundede gryde, hvor det hele skal stå og simre de næste 2 timer.


Såden ser grydens indhold ud efter de 2 timers simren. Nu skal det blot afkøles lidt og derpå blendes.


Det færdige resultat efter brug af blenderen: Baconsyltetøj!


Jeg ved godt, hvad det ligner, men jeg har altså ikke hund og smagen er - omend noget salt - ganske fortræffelig. Egentlig en glimrende morgenmad,


200 g bacontern
1 mellemstort løg, hakket
1-2 fed hvidløg, hakkede
1 spsk (godt og vel) æblecidereddike
1 spsk (godt og vel) ahornsirup
1 spsk brun farin
½ dl stærk kaffe
1 knivspids peber
Kogende vand

Steg baconternene til de begynder at tage farve. Tilsæt derpå løg og hvidløg. Når løgene begynder at blive glasagtige, hældes det hele i en tykbundet gryde. Opskriftens øvrige ingredienser bortset fra vandet kommes ligeledes i gryden. Grydens indhold skal nu simre i 2 timer. Hvert 20-30 minut kigges til det og et par spiseskefulde vand tilsættes om fornødent. Baconblandingen må under ingen omstændigheder koge tør.
Efter 2 timer slukkes der for gryden og det hele stilles til afkøling, før det får en tur med blenderen.
Den mest ejendommelige omgang syltetøj jeg nogensinde har fået, er nu en realitet og det smager faktisk rigtig godt. Sært...men helt godt.


onsdag den 25. september 2013

Stegte figner med creme fraiche

Der er rimeligt billige friske figner i forretningerne lige nu og de har rigtig mange anvendelsesmuligheder. Denne dessert er en af de nemmere.


Skyl fignerne grundigt, tør dem og halver dem.


Læg dem i en godt varm pande med lidt smør og olie og steg i nogle minutter til de er gennemvarme.


Skær dem i kvarter og server med koldt cremefraiche 18% eller tilsvarende koldt, ikke for tykt flødeskum. Det er en meget frisk, let og ikke alt for sød dessert.


tirsdag den 24. september 2013

Friterede løgringe med hjemmelavet panko.

Som det fremgår af overskriften, skal der her anvendes panko - den japanske rasp - og hvad dét angår skylder menneskeheden Klidmoster en stor tak for at have vist, hvordan man selv laver dette fortræffelige produkt, som er helt uundværligt til fremstillingen af friterede løgringe. Henrik har stået fadder til selve løgringeopskriften, som jeg kun har ændret lidt på.


Store løg skæres i tykke ringe, hvoraf kun de store yderste bruges.


Løgringene tørres grundigt i et viskestykke, så "melklisteret" kan hænge ordentligt ved.


Et ganske fint lag panko skal lige nøjagtigt dække bunden i et fad eller en bakke. Melblandingen hældes over løgringene, som blandes grundigt dermed.


Én ad gangen lægges løgringene i pankofadet og dækkes omgående med mere panko.


Så kan friteringen begynde. Det er umuligt at sætte tid på, men det tager nok lidt længere tid end man forventer. Lad farven på ringene afgøre, om de har fået nok. Husk at vende dem undervejs - sikkert flere gange.


Når ringene er færdige, lægges de på en rist til afdrypning af overskydende olie.


Der er rigelig tid mellem friteringerne til at gøre næste portion klar. Læg ikke for mange ringe i frituren ad gangen.


De ser faktisk helt rigtige ud.


Til pommes frites, løgringe og andet lignende friturehejs, salter jeg altid med fint salt. Det er nemmest at styre og grovere salt ender tit med at ligge i bunden af fadet og ikke på de friterede emner


Der var denne portion tilbage fra i går aftes. Den har stået på køkkenbordet hele natten, men løgringene er omend kolde, dog lige så sprøde som i går aftes og efter 12 minutter ved 100 grader i varmluftsovn er de igen som kommet lige op ad frituren.

Til 4 personer:

4 store løg
2 dl hvedemel
1 dl maizena
2 spsk (med top) kartoffelmospulver - endelig noget fornuftigt dette pulver kan bruges til.
4 dl koldt danskvand
Lidt cayennepeber
Panko
1 liter smagsneutral olie

Skær løgene i tykke skiver og brug kun de yderste 3 højst 4 ringe. Læg dem i en skål. I en anden skål blandes mel, maizena, kartoffelmospulver og cayennepeber. Når det er grundigt blandet tilsættes lidt efter lidt under piskning den kolde danskvand. Det hele røres/piskes helt jævnt og hældes over løgringene. Hæld olien i gryde eller wok og tænd for den på god middelvarme. Dæk bunden på en bakke eller et fad med et tyndt lag panko. Læg lørringene herpå en ad gangen, man kan tage dem med en tang, pincet eller som jeg bruger en spisepind og dæk omgående ringen med mere panko. Når olien er klar (prøv om den syder omkring en tændstik, tandstikker eller en klump panko - ryger den, er den lige varm nok) lægges ringene forsigtigt i...ikke for mange ad gangen. De friteres til de er pænt mørkebrune og vendes i frituren flere gange undervejs. Lægges til afdrypning på en rist, når de skønnes færdige og saltes straks med fint salt. Sådan gøres det!

Hjemmelavet panko:

Riv et hvidt brød uden skorpe groft i en foodprocessor. Anbring krummerne i et fladt fad og giv det tre gange 10 minutter ved 100 grader med lidt roden rundt mellem hver omgang. Skru derefter op til 150 grader og giv krummerne endnu 10 minutter. Pankoen skulle nu være færdig ellers skal den blot have lidt længere tid - den skal være knastør.




lørdag den 21. september 2013

Krabbesalat Marselis.


For mere end tredive år siden nød jeg denne salat på det, som dengang hed Hotel Marselis i dag Helnan Marselis Hotel i Århus. Salaten var utroligt lækker, hvorfor jeg jo heller aldrig har kunnet glemme den. Ad sære omveje lykkedes det mig dengang at få fat i opskriften, som jeg imidlertid i løbet af nogle flytninger mistede. Jeg har adskillige gange i årenes løb forgæves forsøgt at få fat i opskriften, indtil jeg for nylig kom i tanker om, at moderne tider jo har givet mig nye søgemuligheder; Google! Jeg googlede simpelthen "krabbesalat marselis" og vupti, om ikke opskriften øjeblikkeligt tonede frem på skærmen. Den hidrører fra en privat hjemmeside og lidt korrespondance med indehaveren af siden, David Gerdel, demonstrerede hurtigt, at der virkelig var tale om den originale opskrift og nu kan det kun gå for langsomt med at lave denne helt vidunderlige krabbesalat.


Ingredienserne...de er her vist alle.


Sådan ser salatblandingen ud hos mig. Den bærer noget præg af, at dåsekrabben, som ellers var dyr nok, stort set kun bestod af krabbesmuld, men smagen fejlede ikke noget. I sæsonen burde jeg selvfølgelig have hentet friske krabber hos fiskehandleren.


Jeg er den lykkelige ejer af denne formidable salatslynge fra OXO. Salat skal efter min mening være fuldkommen tør, når den tages i brug.


Et smurt stykke ristet franskbrød med lidt salatblade danner basis.


Og så er det blot at dynge den blandede krabbesalat oven på.


Den tyktflydende dressing hældes på lige inden spisningen. Hvor meget der skal på, er selvfølgelig en smagssag.


Dette er virkelig en himmerigsmundfuld. Prøv det! Om daværende køkkenchef på Hotel Marselis, Ole Andersen, som nu er anden ud af tre generationer, som indtil i dag har drevet  Kongensbro Kro, vil kunne genkende salaten er et åbent spørgsmål, som jeg hellere må få undersøgt ved et snarligt besøg på åstedet.


Og her med (helt overflødig) rejepynt.

Til 6 personer:

1 dåse krabbekød (100 g drænet vægt)
1 stor tomat tømt for indhold
½ bakke champignons
1 dåse aspargessnitter
1 rød og 1 grøn peber
1 bundt dild, klippet
Grøn salat

Marinade:
(1 kop ~ 160 ml)

1 æggeblomme
1/4 kop Dijonsennep
1/4 kop sukker
2 kopper smagsneutral olie
1/4 kop alm. lagereddike

Krabbekødet drænes og undersøges for evt. rester af skal, som bortskaffes. Aspargessnitterne drænes. Tomat og pebre skæres i små tern. Champignon hakkes forholdsvist fint. Dild klippes og det hele blandes. Salaten skylles og slynges helt tør.

Alle ingredienserne til marinaden på nær olien blandes grundigt. Under stadig omrøring tilsættes olien. Selv om opskriften har en umiskendelig lighed med en mayonnaiseopskrift - bortset fra sukkeret - skal den ikke piskes tyk, men omrøres til det er en tyktflydende dressing.

Serveres på et stykke ristet brød med salat på og pyntes evt. med rejer. Dressingen serveres dertil i en lille kande.