Firmaet Lykkeberg har været så elskværdige at lægge opskrift på fremstilling af spegesild og opskrifter til, hvordan de kan anvendes ud på deres hjemmeside: Lykkebergs opskrifter. Dem har jeg fulgt og jeg er meget tilfreds med resultatet. Mine sild har ligget i saltlage siden foråret indtil nu.
Dette arrangement har stået urørt i bunden af mit køleskab siden foråret. Den øverste plastbox indeholder vand og funktionen er blot at lægge et vist pres på sildene i saltlagen i den nederste plastkasse.
Den perforerede plastplade har jeg lavet af et skærebrædt. Den skal fordele presset på sildene jævnt. Det er i øvrigt meget vigtigt, at der ikke lukkes hermetisk tæt til sildene, så bakterier, som foretrækker iltmangel (anaerobe), ikke får for gode betingelser
Et spændende øjeblik da den første sild bliver hevet op fra bunden. Den lugter friskt og appetitligt efter mere end et halvt år i saltlage og den har fem kammerater, der får lov til at blive liggende på bunden.
Der var godt med rogn i mutter her. Sildene bliver jo nedlagt i salt med indvolde og hele bulletjavsen. Ret beset skulle hovedet også være blevet på, men der var ikke plads i "salttønden".
Renset og ordnet parat til et døgns udsaltning i mange hold rent, koldt vand.
En bagrudehilsen fra vennerne.
Af med frakken.
Sølvbarren skæres i mundrette stykker.
Så er der serveret "Bidesild", som denne rets hovedpersoner også hedder. Nu skal der suttes og suges, for bidesild serveres med benene i og de skal selvfølgelig ikke spises. Serveres med løgsovs og kogte kartofler.
Det smagte herligt, men jeg havde sørme udvandet lidt rigeligt, så jeg måtte salte en smule.
Jeg har selv prøvet 2 gange at salte sild anden gang holdt de ikke så længe, men blev harske. jeg nåede dog at spise de fleste. Men udover det, er det en guderet, som du her beskriver. Og helst godt salte.
SvarSlet