mandag den 21. januar 2013

Bayerske pølser med kartoffelsalat.

Haute cuisine i det nordlige Århus. Absolut en af barndommens foretrukne retter.
 
 
En ret der kun kendes af de færeste unge, som tror at kartoffelsalat skal være kold og lavet af mayonaise og surmælksprodukter. Sådan var det ikke altid. I min barndom fandtes kun varm kartoffelsalat. Opskriften kommer her:
 
4 portioner
 
3/4 kg små, kogte, faste kartofler
1-2 løg
50 g smør
2 dl vand
1 dl eddike
2 spsk sukker
salt og peber
 
Kartoflerne skæres i skiver.
Løgene skæres i skiver.
Fedtstof, vand, eddike og løg koges uden låg til løgene er klare og møre, ca. 5 min.
Kartoffelskiver, salt, peber og sukker kommes i gryden og det hele varmes igennem, til kartoflerne har jævnet "sovsen". Rør forsigtigt af og til og smag til. Retten skal være såkaldt sursød.
 


3 kommentarer:

  1. Den kartoffelsalat er lige i skabet....uhm! Men de pølser der....tsk tsk! Tror du ikke du skal kontakte din ven med pølsekanonen og få gang i nogle topkvali hjemmestoppede frankfurtere?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil utvivlsomt være en klar forbedring af retten. Det må dog i retfærdighedens navn siges, at da jeg i min barndom lærte den at kende, fandtes der kun de røde bayerske pølser her til lands og de var til overflod malet røde med et farvestof, som forlængst er blevet forbudt til madvarer. Alle de gode og hel- og halvdårlige pølsetyper man kan få i dag skulle man syd for grænsen for at få. Jeg ser frem til at spise hjemmelavede frankfurtere til kartoffelsalaten!

      Slet
  2. Det er stadig én af mine børns livretter, enten med frankfurtere fra en ordentlig sønderjysk slagter, eller med hamburgkoteletter m/u panering og en dejlig blandet salat til; det fik jeg i går. Om sommeren laver jeg den med nye kartofler og en olie-eddike-dressing.
    Elsebeth

    SvarSlet