Store pølsedag i Siem.

Gert - Overpølsen - bedre kendt som røgemester Friisand havde besluttet sig til at føje "pølsemager" til rækken af særprægede titler. Julen havde bragt en germansk pølsekanon af dimensioner til hans gård, Gyllegården. Nu skulle der laves pølse. Det var i går. Jeg var hidkaldt for at fungere som rugbrødsmotor for pølsemaskinens håndsving, mens Gert selv skulle forestå ved fødslen. Tanken var, at fremstille spegepølser. Jeg har, i modsætning til den gode røgemester, selv prøvet at lave krydderpølser nogle få gange og var derfor noget benovet over det ambitiøse og avancerede projekt. For at lære pølsekanonen at kende, besluttedes det at begynde med at lave medisterpølse.

Opskriften studeres nøje - rettidig omhu!
 

Pølsekanonen inspiceres. Jo, alt fungerer.

Der kom virkelig den fineste medisterpølse ud af maskinen. Pølsemageren binder for...eller efter?

Og nu til spegepølseproduktionen.
 

Opskriften skal følges helt præcist. Ikke mindst når det er første gang, man prøver.
 

Farsen skal være skalfrosset, når man arbejder med den. Det betyder hårdt og koldt arbejde for hænderne.
 

Sådan ser det sprøde, tørre pølseskind ud inden det har ligget i blød og er blevet fyldt med fars.
 

 

Og sådan ser de halvfærdige og temmelig perfekte spegepølser ud. Hver af de seks store pølser vejer 730 gram, men taber en del vægt under resten af færdiggøringsprocessen. De skal nu tørre i køleskabet et stykke tid, røges og tørres igen og om en måneds tid kan vi så smage på det endelige resultat. Det bliver en hård ventetid, men i den tid kan vi så fornøje os med dagens medisterpølseproduktion.
 

Dagens medister blev selvfølgelig smagt til aftensmaden. Bedre medister skal man lede længe efter. Rent svine- og kalvekød og selvfølgelig spæk og krydderier. Ingen mærkelige tilsætningsstoffer eller brusk og andet. Den bedste medisterpølse jeg har smagt.