Det sker jævnligt at Kvickly, hvor jeg bor, har såkaldte landskinker på tilbud. Prøv at tilberede dem i cola. Det lyder måske forfærdeligt, men resultatet er fremragende.
1 røget skinke på ca. 2 kg
½ stort løg
1 laurbærblad
2 l cola
Til glasering:
1 håndfuld hele
nelliker
1 stor spsk. mørk sirup
2 tsk. fint sennepspulver
2 spsk.
mørk farin
Placer den røgede skinke i en gryde med sværen nedad. Tilsæt
løg, laurbærblad og cola. Det skal være almindelig cola med sukker - light kan
ikke bruges her.
Bring gryden i kog og dæmp varmen. Lad skinken simre i ca.
2 timer.
Tag skinken op og lad den afkøle lidt, så den er lettere at
håndtere. Fjern sværen, men lad et tyndt lag fedt blive tilbage på kødet. Rids
fedtlaget på kryds og tværs, så overfladen deles i terner, og sæt en nellike i
hver tern.
Fordel siruppen over fedtlaget, forsigtigt så nellikerne
bliver siddende. Drys herefter sennep og farin over den klistrede overflade.
Læg skinken i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Stil fadet med
skinken i en 250° varm ovn i ca 10 minutter til farinen er boblende og smeltet.
Rækker til 8-10 personer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar