fredag den 1. marts 2013

Køkkenråd 5.

Filettering af citrusfrugter. Man skærer først top og bund af frugten, så den står stabilt på skærebrættet. Dernæst følger man indersiden af frugtens skræl i relativt smalle strimler med en meget skarp grøntsagskniv.
 
 
Det gør ikke noget at lidt af frugtkødet sidder på skrællen, når blot alt det hvide er fjernet fra frugten.
 
 
Når hele skrællen er fjernet, fører man kniven tæt ned langs de to lameller, som er væggene i et afsnit frugtkød og lader filetten falde ud. Som det ses på billedet, er det en god idé at udføre arbejdet over en skål, så man ikke har noget spild af saft. Proceduren gentages, til hele frugten er tømt for frugtkød.

 
Samme procedure anvendes til citron, lime, grapefrugt og andre citrusfrugter.
 
 

1 kommentar:

  1. --- og så knuger man lige resten hårdt i hånden, for at få den resterende saft med ned i skålen!
    Elsebeth

    SvarSlet