Således så menuen ud på tryk.
Det smagte helt formidabelt, men det kunne på grund af det høje gastronomiske skoleridts niveau, naturligvis være vanskeligt at genkende visse af råvarerne. Der var imidlertid hele tiden beredvillige tjenende ånder til rådighed med hjælp og oplysninger. Til alle retter var der trefire forskellige vine at vælge imellem og selvfølgelig ad libitum. Hvad ikke fremgår af menuen er, at hele måltidet afsluttedes med kaffe eller te og hertil spændende chokolader og cognac, armagnac, likører o.a. og stadig ad libitum.
Her går bachelor´en målrettet efter de spændende snacks. Vi kom i god tid. Få øjeblikke efter, at dette foto blev taget, var der fuldt hus. Det kan se ud som mange glas, men jeg kan forsikre, at de alle kom i brug inden, der også kom cognacglas på bordet.
Sprøde, uhyre velsmagende og meget vanedannende snacks lavet af alle mulige slags rodfrugter.
Jeg forglemte migselv og kom til at spise af appetizeren inden jeg fik den fotograferet, men her er dog noget af den tilbage.
Og så indtrådte katastrofen: Ikke mere batteri på kameraet!
- men tro mig: Det var en overdådig aften med pragtfulde retter, skønne vine og en dygtig betjening i en hjertevarm atmosfære.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar