Sådan ser orzopasta ud.
Her er den færdige ret. Jeg troede, at jeg vidste alt om pasta, men jeg er blevet klogere. Denne ret er helt ekceptionelt lækker.
Til 4 personer:
3 knivspidser safrantråde
350 g orzopasta
225 ml piskefløde
Skal af 1 citron, fintrevet
1 spsk friske basilikumblade, skåret i smalle strimler
1 spsk fintklippet purløg
350 g røget laks i små stykker (lakserester er helt fint)
Salt og peber
Bring en stor gryde saltet vand i kog. Tilsæt safran. Kom orzo`en i, rør rundt en enkelt gang og lad det koge i 12-15 minutter, eller hvad posen angiver, til al dente. Skyl pastaen grundigt under rindende koldt vand og dræn i si.
Bring fløden med citronskal til at koge i en ren gryde. Lad det simre i 2 minutter. Tilsæt den kolde, kogte orzo og lad simre videre i 5 minutter under jævnlig omrøring. Tilsmag med salt, peber og citronsaft og rør krydderurter og laksestykker i. Varm ordentligt igennem og spis med velbehag.
Smuk ret - jeg ville dog foretrække at putte safran i fløden i stedet for at smide det smukke vand i vasken!
SvarSletElsebeth
Måske har du ret, Elsebeth, men det smukke vand klædte nu vasken!
Slet