Så blev det den 18.oktober og bloggen er nu ét år gammel. I det forløbne år har der været 31.421 sideopslag. Tak til alle interesserede besøgende.
Af Crème Brulée bør man kunne forvente, at indholdet virkelig er Crème. Ikke flydende, men heller ikke egnet til at skiveskære. Overfladen skal være tynd og sprød som nyis på en skovsø og kunne sige "klak-klak", når man slår let på den med sin ske.
Af Crème Brulée bør man kunne forvente, at indholdet virkelig er Crème. Ikke flydende, men heller ikke egnet til at skiveskære. Overfladen skal være tynd og sprød som nyis på en skovsø og kunne sige "klak-klak", når man slår let på den med sin ske.
Den lune flødesukkerblanding klar til at blandes med de sammenpiskede æg,
Vaniljeblandingen hældt i forme - ca 100 ml i hver - og stillet i vandbad, hvor de skal bages i ovnen ved 150 grader i 30 minutter.
De færdigbagte bruléer.
Dækkes med plastfilm og stilles til afkøling og senere i køleskabet til de er helt kolde og stivnede.
Overfladen dækkes med et jævnt lag af 1-2 tsk rørsukker.
Sukkeret karamelliseres med en gasbrænder. Pas på ikke at give for meget. Sukkeret brænder endnu lidt efter, at brænderen er slukket.
Sådan skal den perfekte crème brulée se ud.
2½ dl fløde
½ dl mælk (kan undværes)
75 g sukker
Indhold af ½ stang vanilje
2 æg
1-2 tsk rørsukker
Fløde, mælk, sukker og vaniljekorn lunes under omrøring til sukkeret er smeltet. Æggene piskes sammen med en gaffel og piskes i fløde-sukkerblandingen, når den er under 50 grader. Blandingen skal være helt homogen. Hældes i forme og bages i vandbad ved 150 grader (varmluft) i 30 minutter. Cremen skal være lidt "levret" i midten, når den tages ud af ovnen. Stilles til afkøling. Sættes i køleskab til cremen er stivnet og kold. Overfladen drysses med rørsukker og brændes med gasbrænder eller under ovnens grill. Skal holdes i køleskab lige til brændingen.
Mmmmmmmmmmmmm..... Jeg ÆÆÆLSKER Crème Brulée. Tillykke med madfødselsdagen ;-)
SvarSletPernille
Bloggen takker.
SletDet lyder så enkelt og jeg ved bare at det er det ikke!! Jeg synes det er SÅ godt at du forkæler Bloggen med en Cremè Brulée, her på dens 1 års fødselsdag! Og jeg siger det lige igen: Kogebog, kogebog...Jeg skriver gerne forordet til "Karl-Christians kodyle kogebog" med indlagt CD med irsk musik. (Husk at tage The Undertones med på CDen)
SvarSletIngen kogebog fra mig til trods for den formidable idé med indlagt CD med irsk musik.
SvarSlet