Kørvelsuppe.

Endnu en ret, som årstiden tvinger mig til at lave og som jeg hvert år glæder mig voldsomt til. Den skal kun spises om efteråret og vinteren. I lighed med kråsesuppe og stegt lever, var det en spise, som hærgede og næsten ødelagde min barndom, så forfærdelig modbydeligt syntes jeg at denne og de to andre retter smagte. Det er virkelig sært, for nu i mit livs efterår (nogle vil mene vinter) kan jeg ligefrem længes efter disse retter og tro mig, det er bestemt ikke fordi, jeg længes efter min barndom.

Gulerødder og porre skåret meget tyndt. De skal koges ud og næsten forsvinde blot efterladende kraft og smag.

Først skal de dog lige glaceres i lidt smør en fem minutters tid. De skal endelig ikke tage farve.

Der er hældt hønsefond på grøntsagerne og lagt nogle skiver hamburgerryg i suppen til at give lidt røget smag.

Kødet fjernes inden suppen skal jævnes

Der er til en fin gang biksemad en af de nærmeste dage. Hamburgerryg er helt utroligt anvendeligt. 1) Den nys tilberedte Hamburgerryg serveret med grønlangkål og hvide kartofler. 2) Nogle tyndtskårne skiver til pålægsbrug. 3) Et par tykke skiver til grillning på grillpande, serveret med rosenkål og brasekartofler. 4) Nogle skiver i fonden til kørvelsuppe til at give den røgede smag og 5) de samme skiver i tern til en gang biksemad.

At plukke bladene af kørvelen er et velduftende, hyggeligt og temmeligt tidskrævende arbejde. Måske er det sidste medvirkende til at kørvelsuppe ikke er i så høj kurs, som det var i mine bedsteforældres tid. Hvorom alting er: Arbejdet krones med stor kullinarisk gevinst for en rigtig kørvelsuppeaficionado.

- og før eller siden er arbejdet trods alt overstået.

Suppen skal jævnes med en smørbolle.

Og her er så den jævnede kørvelsuppe uden kørvel. Efter jævning skal den lige simre 5-10 minutter.

Suppen tages af varmen og kørvelen tilsættes. Den er meget sart og mister smagen, hvis den bliver kogt. I følge mange opskrifter - ikke mindst de ældre - skal kørvelen hakkes fint. Jeg tror faktisk endda, at min mormor kørte bladene gennem kødhakkeren. Personligt foretrækker jeg at anvende de hele, men fintplukkede blade.

Serveres selvfølgelig af arvestykket fra mormor; suppeterrinen i "Blå Olga".

Anden portion bliver uden æg, men med croutoner som ellers ikke har noget at gøre i en kørvelsuppe. Engang imellem har man vel lov til at være lidt original.

Kort efter.

Og efter desserten.

1½ l røget kødsuppe*
3 gulerødder i skiver
1 hel porre i ultratynde skiver
35 g smør
4 spsk mel
ca. 150 g skyllet, pillet, (hakket) kørvel
salt og peber

Halve smilende æg (koges 6-7 minutter)

* Røget suppe kan eksempelvis være suppen fra en kogning af hamburgerryg. Smages grundigt til og fortyndes evt., så den ikke er for salt eller stærkt røget.

Gulerod- og porreskiver glaceres i smør i suppegryden i fem minutter uden at tage farve. Suppe hældes på. I dette tilfælde er det hønsefond. Tre centimetertykke skiver hamburgerryg, som tilfældigvis var i køleskabet koger med et stykke tid, til suppen har fået en let røget smag. (Bruges dagen efter til en gang biksemad).
Dét med den røgede suppe er helt en tradition og jeg tror faktisk, at det er de færreste, som spiser kørvelsuppe af andet end ganske almindelig fond uden røgsmag.
Jævn suppen med en smørbolle af mel og smør som angivet i listen over ingredienser. Pisk/rør smørbollen grundigt ind i suppen, når den koger og lad suppen koge igennem 5-10 minutter.
Tilsæt (hakket) kørvel, rør rundt og tag straks suppen af varmen. Kørvel er sart og smagen forsvinder ved kogning. Serveres i portioner med halve smilende æg i.

OBS! Lav ikke mere end der kan spises samme eller allerhøjest de to følgende dage, da suppen ikke egner sig til frysning. Genopvarm gerne suppen, men lad den ikke nå kogepunktet.