Vinbjergsnegle (Helix pomatia).

Vinbjergsnegle er ingenlunde sjældne herhjemme. Man må dog kun samle til eget forbrug, hvilket vistnok heller ikke kan være nogen trussel mod de slimede kræ. Nogen stor artikel i det danske køkken, bliver sneglen næppe nogensinde; vi har haft vinbjergsnegle her i landet siden Middelalderen, da munkene bragte dem hertil. Personligt samler jeg dem kun i supermarkedernes diske, men her er det også som i en jungle; alle tænkelige arter af snegle fra eksotiske lande poserer her som Vinbjergsnegle, så hold godt øje. Vinbjergsneglens latinske navn er Helix Pomatia og står der et andet navn på pakken, så lad den ligge, hvis det altså er rigtige Vinbjergsnegle, du vil spise.

Følg emballagens råd om tilberedning. I "Vinoteket" på Tønder Festival bager vi dem i pizzaovn ved 300 grader i 10 min. Sneglene fra den pakke, jeg bruger af i dag, skal kun have 220 grader i 8-10 minutter og det er jo en ganske anden sag. I begge tilfælde kommer de færdigforberedte snegle med hvidløgs-persillesmørklat frosne i ovnen. I min ovn skulle de have 10 minutter.

Lige ud af ovnen. Pas på; de ser fredelige ud, men er gloende hede. Den fikse lille pande beregnet til snegle kan man sagtens undvære. Sæt blot sneglene i en lille skål med groft salt i bunden, så de står stabilt. En snegletang til at tage de gloende sneglehuse med er derimod næsten uundværlig og koster heller ikke mange kroner.

Sneglene pilles ud af husene med en tandstikker uden pebermyntesmag. En kødnål eller anden lignende spids pind kan selvfølgelig også bruges. Velbekomme.