søndag den 9. marts 2014

Gedepølse med æbler, løg, blegselleri og salvie

Jeg havde stadig et par pølser liggende fra det prægtige Øko Ged & Grønt - det har jeg ikke mere, men jeg er til gengæld en dejlig madoplevelse rigere og bliver mere og mere tændt på det lækre gedekød.


Øko Ged & Grønt kan også følges på facebook.


½ kg kartofler
Gedepølser
Smør/olie til stegning
1 madæble
1 rødløg
1 stilk blegselleri
Salvieblade
Salt og peber

Kartoflerne skrubbes eller om fornødent skrælles. Koges næsten færdige. Skæres i både, når de er afkølede. Steg pølserne langsomt ved svag varme til de er gennemstegte. Lad dem køle lidt af og skær i skrå skiver. Halver løg og skær i skiver. Skær blegsellerien i skrå skiver. Skær æbler i tern. Sautér i olie/smør på en pande ved jævn varme i ca. 5 minutter. Tilsæt pølse, kartofler og salviebade. Steg videre et par minutter til det hele er gennemvarmt og smag til med salt og peber.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar