torsdag den 12. juni 2014

På græsk igen.

Jeg skulle egentlig have haft en frisk fennikelsalat til noget nyrøget makrel, men under indflydelse af varmen, bouzoukimusikken jeg har haft kørende hele dagen og det ouso jeg i al diskretion har bællet i mig, må aftensmaden absolut blive græsk.


Min trofaste actifrymaskine må endnu engang holde for og den svigter jo heller aldrig. Fyldes med rensede, tørduppede kartoffelkvarter og overhældes med 1 - én - spsk olie.


En håndfuld finthakkede krydderurter tilsættes. I dette tilfælde er det salvie, rosmarin og timian - rigtige middelhavsurter - og  snart dufter køkkenet af Grækenland. Husk også salt!


Efter 30 minutter har den kære maskine helt af sigselv lavet den skønneste portion græske kartofler. Sprøde på overfladen og bløde indeni.
 

En ganske almindelig græsk bondesalat afslutter det næsten vegetariske måltid. Næsten vegetarisk...for fetaosten kommer fra gederne hos Øko Ged & Grønt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar