mandag den 16. juni 2014

Vægtkonsulenternes sommersalat.


Jeg kan ikke højt nok prise og anbefale Vægtkonsulenterne, hvis man ønsker at tabe sig på den behageligst tænkelige måde. Mens kiloene i forbløffende hast forsvinder, fylder man sig dagligt med de mest velsmagende retter og nok af dem. Se blot denne lækre Jordbær-Avocadosalat fra konsulenternes sommerkogebog.


Der er på ingen måde tale om diæt, men kostomlægning og det dur. Eneste problem kan (for nogle) være, at der skal bruges en masse tid på tilberedning af retterne, da de indeholder store mængder grøntsager. Nedenstående opskrift på sommersalaten er tyvstjålet direkte ud af bogen herunder.
 


• 100 g jordbær
• ½ avocado
• 100 g gulerod
• 100 g blandet grøn salat
• 80 g varmrøget laks
• 50 g olie
• 1 tsk. sennep
• 1 spsk. lys balsamico
• 1 fed hvidløg
• 1 lille stykke frisk ingefær
• salt
• peber

Skær jordbærrene i skiver. Skær avocadokødet i tynde skiver. Skræl tynde bændler af guleroden og bland dem med salatblade.

Anret jordbær og avokado oven på salaten.

Del fisken i pæne stykker og læg dem på salaten.

Pisk olie, sennep og balsamico sammen til en dressing. Smag dressingen til med presset hvidløg, reven ingefær, salt og peber. Kom dressingen på salaten.

TIP! Udelad evt. laksen og brug salaten som tilbehør til fisk eller kød. Den er f.eks. frisk og god sammen med grillmad.


1 kommentar:

  1. Hej Karl-Christian!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet