Tynde skiver oksefilet bankes ud til ca. dobbelt størrelse. Letkogte grønne bønner og slikærter blandes med frisk salat, når de er blevet kolde. Bades i en almindelig olieeddikedressing tilsat finthakket chili og alt, hvad der er af krydderurter i nærheden - finthakket. Fra mit køkkens vindueskarm kunne høstes purløg, fransk esdragon, persille, rosmarin, mynte og timian. Pjask det oven på kødet og drys det hele med ristede mandelflager. Spåner af Thise Vesterhavsost øverst. Mætter mere end man lige forestiller sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar