Får blandt rødder.

Rigtig vintermad opstår i den sorte gryde.

 Først brunes og derefter braiseres fårekød i vand i en time. Jeg benytter en god skive fra køllen (eller måske var det boven?) skidtpyt, det hele kan bruges. Hvor køber man fårekød? Selvfølgelig hos Jensen i www.jensens-slagtehus.dk. Retten kan lige så godt laves med lammekød...hvis man er sart! Er man hverken til får eller lam, er opskriften også ideel til kalvekæbe, som har virkelig meget smag og er en billig udskæring. Kalvekæbe skal braiseres i 3 timer ellers er opskriften præcis den samme.

 Et godt stykke får, et par krydrede pølser, urter til en suppevisk - grønne porreblade, en stilk rosmarin, en stilk salvie, nogle kviste persille, timian og laurbærblade - og fra fryseren en pose kalvesteg i tern, som egentlig var beregnet til en gang biksemad.

De øvrige ingredienser, grøntsagerne, klargøres medens fårekødet braiseres.

Kødet er passende brunet. Nu skal der vand på, til det lige er dækket og derefter skal det småsimre under låg i en time.

Mens kødet simrer, sauterer jeg de ordnede rødder en smule. Det bringer smag og sødme frem.

Efter en times braisering tages fåret op og skæres i mundrette stykker, thi retten bør spises med ske. Lad endelig også marvbenet komme i gryden igen.

Alle ingredienser blandes og gryden fyldes op med vand til det lige knapt dækker indholdet. Bringes til kogepunktet og simrer under låg ½ time. Kom 10 - 20 hele sorte peberkorn ved og husk at salte efter smag inden retten er færdigkogt.

Vintergryden klar til at spise. Den smager aldeles pragtfuldt ikke mindst suppen og på fjerdedagen er den i hvert fald lige så god og fristende som første dag...faktisk bedre.

UPS!

Jeg glemte sørme bønnerne. De må komme i i morgen. Jeg hælder strax et par håndfulde Borlottibønner i koldt vand, hvor de skal stå til i morgen og derefter koges i nyt vand ½ time, før de kan kommes i den sorte gryde.

De meget flotte og farverige Borlottibønner bliver desværre kedeligt beige efter kogning.

Dagen derpå.

(Efter 7 timers marathonkursus i kognitiv terapi - og det er kun førstedagen!)

Det er virkeligt depressive bønner at se på, når man tænker på, hvor flotte de var. Man fristes til (hvis man er tilstrækkeligt krukket - og det er jeg) som med én mund at udbryde: "Sic transit gloria mundi". Bønnerne pynter imidlertid på rettens smag og pæn ser den sorte gryde da også stadig ud.

Der gøres opmærksom på, at indtagelse af retten efter tilsætning af disse bønner, i de fleste tilfælde vil forlene mave-tarmsystemet med en vis svovldampeduftende dynamitagtig karakter, som kan være til stor glæde for den enkelte, men sjældent vil finde yndest i sociale sammenhænge.