mandag den 12. november 2012

Gode råd er ikke altid dyre.

Ikke når der er tale om den sønderjyske småkage af dette navn i hvert fald. For ganske få penge er jeg kommet til at udvide mit køkkenudstyr med et goderådjern også kaldet et krumkagejern. Det er hypermoderne og derfor elektrisk, så et jern bør det vel ikke kaldes mere. Det er Gul&Gratis som har forlokket mig denne gang. Jeg afviser pure at have noget som helst personligt ansvar for dette køb.


Hvem kan dog stå imod, når skidtet kun koster 150,- ?


Jernet er varmt og det er bageren også. Produktionen er i fuld gang. Det lugter, oser og sviner...det er pragtfuldt! Opskriften kommer herfra http://www.udenmadogdrikke.dk/Soenderjysk%20kaffebord/gode%20raad.html


Krummekagebager Frølundes første høst af "Gode Råd". De er ikke alle lige store eller har samme farve, men de har alle deres egen personlighed og sgu for fanden, hvor de er sprøde og smager godt. Sønderjyder ved altså noget om at lave småkager. Intet under at disse kager er nævnt i salme 736 i Den Danske Salmebog - i omkvædet såmænd! 
 

3 kommentarer:

  1. Mums! Hvor er de flotte, næsten synd at spise dem? Øhm hvordan er de nævnt i en salme?

    SvarSlet
  2. I salmen "Den mørke nat forgangen er" lyder omkvædet:

    Gud give os lykke og gode råd,
    sin nådes lys os tilsende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha så sandt, kan egentlig godt huske den salme!

      Slet