torsdag den 14. februar 2013

Shepherd´s Pie.

Shepherd´s Pie laves med hakket lammekød. Er man ikke til lam, kan man lave en ret efter præcist samme opskrift, blot med hakket oksekød. Så hedder retten Cottage Pie. Det er indlysende, at denne ret ikke er opskriftsfast, men kan laves i utallige kreative variationer. Personligt ynder jeg at gøre den en smule hed med finthakket chili og jeg kan heller ikke lade være med at komme muskat i kartoffelmosen, men så er det efterhånden en helt anden opskrift.


Godt i gang.


Lige ud af ovnen efter 25 min.
 

Så er der serveret.


Uhada, jeg har ondt i maven. Det smager  godt.
 
Olivenolie
Havsalt og friskkværnet peber
500 gram hakket lam
1 stort løg, groft revet
1 stor gulerød, groft revet
2 fed hvidløg, fint revet el. presset
2 spsk worcestershire sauce
1 spsk tomatpure
Frisk timian, kun bladene
Frisk rosmarin, fint hakket
250 ml rødvin
300 ml hønseboullion

1 kg kartofler
50-100 gram smør
2 æggeblommer
Friskrevet parmesan

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Vend løg, gulerod og hvidløg i en gryde, et minuts tid.

3. Kom kødet ved, krydr med salt og peber og vend det godt til det er gråt og findelt.

4. Kom Worcestershire sauce, tomatpuré, timian, rosmarin, rødvin og hønsebouillon ved. Lad saucen simre, mens du skræller og koger kartofler.

5. Skræl og skær kartofler i tern, kog disse møre, hæld vandet fra og mos dem, eller pres dem gennem en kartoffelmospresse (her får du kartoffelsne). Hvis du laver kartoffelsne, dryp da med olien og drys ganske let med salt ovenpå sneen. Mos rives på overfladen med en gaffel. Husk at mose de to æggeblommer med.

6. Smag kødsaucen til og kom den i et ildfast fad.

7. Læg kartoffelmos eller sne over, hvis sne dryp med olie og drys let med salt.

8. Riv parmesanost over i et let lag.

9. Stil pien i ovnen ved 200 grader, til den er let gylden på overfladen, ca. 15-25 min. Server fx. med grønærter/perleløg/slikærter eller andet efter eget ønske. Måske blot med en salat til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar