torsdag den 14. marts 2013

Pappardelle i venetiansk sauce.

Pappardelle er en ret bred pastatype, som meget sauce kan klæbe på. Den kan være temmelig svær at opdrive og selvfølgelig kan også al anden pasta benyttes.


Hvem sagde bredbånd..tøhø.

 
Mine ansjoser køber jeg hos Bichels delikatesser. Bedre fås de ikke.
 

Her er retten så. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene. Jeg havde nok ventet lidt mere smag fra ansjoserne, men det var ikke tilfældet. Derimod trådte den lillebitte knivspids stødte nelliker tydeligt frem. Opskriften er Nigella Lawsons og...hun får lov til at beholde den.
 
Til 4 pers.:

1 stort løg
1 fed hvidløg
2-3 spsk olivenolie
1/4 tsk lys farin
6 ansjosfiletter
10 g smør
1 knivspids stødte nelliker
½ spsk vand
60 ml sødmælk
250 g pasta
1 lille bundt finthakket persille

Hak løg og hvidløg fint (brug evt. foodprocessor). Varm olien i en pande ved middel varme og svits løg og hvidløg let - ca 10 min. Tilsæt farin (alm. sukker kan også bruges) og lad det varme med nogle få minutter. Hak ansjoserne meget fint og tilsæt dem løgmassen. Rør omkring i den, til ansjoserne nærmest smelter. Tilsæt dernæst smør, nelliker og vand og bland godt. Tilsæt mælken langsomt og tag panden af varmen, når massen er puréagtig. I mellemtiden er pastaen kogt færdig. Hæld vandet fra den, men gem en sjat til fortynding af saucen, hvis den er blevet for tyk. Bland løgmasse med pasta og drys rigeligt hakket persille over.
Server.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar