Min "kolonihave".

Jeg bor på sjette sal, og jeg ejer ikke meget jord ud over det, jeg har under neglene og jorden i mine krydderurtepotter i vindueskarmen - min kolonihave - næppe tilstrækkeligt til lidt (ellers velkomment) braklægningsstøtte.

 

Jeg kunne godt bruge en lidt bredere karm, for det viser sig jævnligt, at netop dén krydderurt jeg står og skal bruge, ikke lige er tilstede. Her mangler fx purløg, som jeg ellers altid plejer at have i "haven". Sagen er, at der er kommet et par nye krydderurter, som jeg ikke er stødt på før og derfor fristedes til at indlemme og de optager dyrebar plads, men lad os tage dem fra en ende af.

Fra venstre er det en lige nu efterhånden lidt miserabelt udseende basilikum, men jeg har haft den i uger og høstet af den igen og igen. Jeg klipper altid af topskuddene fra et par blade under disse. Det får ret snart stænglen til at dele sig og lidt efter lidt bliver der en basilikumbusk ud af det. Duften og smagen er jo balsamisk og meget middelhavsagtig. Ægteskabet med tomaten må bestemt også være indgået i Himlen. Basilikum er ekstremt følsom for kulde, men det tager den et lille døgn om at reagere derpå. Det betyder, at den flotte livskraftige basilikumplante du køber i supermarkedet, næste morgen er visnet og død, hvis butikkens leverandør har afleveret planterne udendørs og der går så lidt som blot et kvarter før personalet får bragt planterne ind i varmen. Det er altså lidt et spil at købe basilikum i den kolde årstid.

Ved siden af basilikum står en potte med timian, en krydderurt jeg bruger en hel del af. Den holder et pænt stykke tid, og er ellers ikke dyr at udskifte.

Her er de to nytilkomne urter. Til venstre er det schweizisk mynte. Jeg er ikke imponeret. Foretrækker stadig marokkansk mynte, men al anden mynte (og der er mange slags) er at foretrække frem for pebermynte - tandpastaurten!

Ved siden af mynten står der blomsterkarse. Det navn står der på indpakningen, men ligner det ikke temmelig meget den velkendte nasturtium også kaldet tallerkensmækker og meget andet. Bladene er meget brugt til pynt i det højere gastronomiske skoleridt for tiden. Jeg er ikke særlig begejstret for smagen. Det påstås, at man kan lave en god pesto af den, hvor man anvender hele planten. Blot at tygge på en stængel er efter min mening ikke anbefalelsesværdigt.

Planten til venstre hedder ananaspersille og den ligner da også bredbladet persille, men smagen er hverken ananas eller persille. Snarere lidt som selleri. Må jeg så bede om rigtig selleri - bleg eller knold - i stedet og rigtig persille. Denne her bliver ikke købt igen.

Naboen derimod, rosmarin. har jeg altid og bruger meget. Den holder også længe i potte.

Denne forpjuskede urt er fransk esdragon - en af mine absolutte yndlinge. Jeg understreger "fransk" for der sælges undertiden også en russisk esdragon, som kun har meget lidt smag.

Herregud! Min kørvel holdt ikke længe og det er i det hele taget en meget sart urt, som fuldstændig mister smagen, hvis den bliver kogt. Jeg er vild med smagen, men den er kontroversiel lige som koriander, som også mange afskyr, andre elsker.

Til brug for afskårne urter, har jeg importeret disse minidrivhuse fra Guds eget land - United Bluffs. De fungerer og holder de afskårne urter friske en hel del længere end ved opbevaring i plastpose og køleskab. De står i lidt vand i bunden af cylinderen. Vandet udskiftes gennem en prop på bagsiden. Her er de brugt til salvie og oreganum.

Og så er det slut på havevandringen.