onsdag den 24. oktober 2012

Jeg - en fetischist.

Det nytter ikke at benægte det...jeg er køkkenudstyrsfetischist! Mine køkkenskabe er fyldt op og der er ikke megen bordplads tilbage til den egentlige madlavning. Min nu voksne søns gamle værelse er taget i brug til reolplads fyldt med gode sager. Stegeso, vakuummaskine, kobberpander, pastamaskine etc. etc. Snart skal jeg have sat endnu en dyb reol op. Jeg elsker alle mine dingenoter og potter og pander og de bliver alle brugt, men langt fra lige meget. Det gør heller ikke noget - jeg har dem - de er mine. Jeg kan gå nydelsesfuldt og betragte dem, tage dem op, holde dem, røre ved dem og lægge dem nænsomt på plads igen. 
Seneste nyerhvervelse er ikke så usædvanlig - et trådløst kødtermometer - for sådant et må man da have!


I baggrunden en kalvesteg, der skal være forsøgskanin.


Det er jo et forsøg, så jeg bruger selvfølgelig ikke det ædleste (dyreste) kød, men svigter for en gangs skyld Jensens Slagtehus og benytter det dobbelte tilbud på kalvesteg fra Super Spar.

 
Først skal kalorius brunes. 



Så af med nettet og op i...ind i midten af dyret med termospiddet. Dyret ligger på et leje af salvieblade. Salvie og kalv har det vældig godt sammen.


Efter 40 minutter ved 160 grader kunne dette måltid komme på bordet. Det kunne være værre.

 

Den kolde reststeg udgør en ypperlig pålægsmulighed skåret i tynde skiver. Her serveret med hjemmegjort peberrodscreme. Opskriften på peberrodscremen har jeg lånt her: http://www.newyorkerbyheart.com/2011/01/flodepeberrod-peberrodssalat.html en storartet blog.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar