mandag den 2. september 2013

Saltmandler og honningristede mandler lavet i Actifry.

Ved juletid står der tit en mand på strøget her i byen med en stor kobberkedel, som han laver ristede mandler i. Stadig varme er de helt uimodståelige, men mine er endnu bedre og det er ikke tomt pral.


Man laver en portion af 100 g mandler.


Først kommes 1 spsk honning - i dette tilfælde blomsterhonning - i maskinen. Det får lov til at køre i 2 minutter.


Så tilsættes mandler og et lille drys salt og det hele kører i 6-7 minutter.


På mindre end 10 minutter har man nu lavet den mest udsøgte og vanedannende snack, man kan forestille sig.


Saltmandler.


At lave saltmandler er endnu nemmere end at lave honningristede. ½ spsk smagsneutral olie hældes i maskinen og kører i 1 minut. 100 g mandler hældes i og kører 6-7 minutter. Hældes ud på køkkenrulle og drysses med fint salt. 
Sådan!


4 kommentarer:

  1. Sikke da et apparatur, du der har købt dig. Jeg læste dog et sted, at elmåleren også tager livlig del i fornøjelsen.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Spiller ingen rolle. Jeg er offentlig ansat og derfor stinkende rig. Hvis ikke det var tilfældet ville jeg priortere til fordel for alt mit køkkenlegetøj og fx. undvære sommerferie på Kreta...hovsa! Det er jo faktisk sådan jeg gør.

      Slet
  2. Ha ha (jeg er også offentligt ansat, men ikke stinkende rig) - jeg er på tur rundt på din blog, for jeg kunne godt bruge nogle opskrifter, som jeg selv kan lide. Jeg kan rigtig godt lide mandler, så jeg har altid nogle i huset.

    Jeg også rigtig godt lide lakrids, så jeg kunne godt tænke mig at prøve og lave en variant af dine saltmandler. Nu har jeg ikke rigtigt noget lakridspulver på lager, så det skal jeg lige have skaffet først.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan lave lakrids og saltmandler på tør stegepande: varm panden op med 200g mandler rør lidt rundt så de ikke svides, tilsæt en spsk lakridspulver el. groft salt rør rundt, tilsæt 1-1/2 dl vand (saltmandler ) og 1/2 dl vand hvis det er lakridsmandler. Rør videre til vandet er væk og sænk varmen, når mandlerne er næsten tørre slukkes, og mandlerne køler af, rør lidt rundt.
      Så er de færdige.
      Når jeg laver lakridsmandler, gemmer jeg panden med lakridspulveret til at smørriste gulerodsstave i, det smager godt og så får man udnyttet det dyre lakridspulver. ☺️

      Slet