søndag den 15. juni 2014

Glaskål - grøntsagen fra det ydre rum.


Måske ikke fra det ydre rum, men den ser i hvert fald heller ikke vanligt jordisk ud. Den er nu slet ikke så sjælden hos grønthandleren, hvor jeg ofte har kigget på den og spekuleret over, hvordan sådan en "ekstraterrestrial" mon kan bruges. Jeg ved, at tyskerne er glade for den og benytter den meget, men de kan jo også finde på hvad som helst (skrev jeg virkelig det om vore gode EU-partnere? Fy skamme!). Nu vil jeg så også introducere den i det Frølundeske køkken og I ved jo, jeg også gerne viser mine totalt fejlslagne tiltag.


Sådan ser kalorius ud, så enhver kan ved selvsyn konstatere, at den næppe kan være jordisk. Jeg har fundet et par opskrifter fra Leas lille verden, som jeg har tænkt mig så nogenlunde at følge og måske tillade mig at ændre lidt på.


Glaskål som er halvt så store skulle efter sigende være nemmere at skrælle blot med brug af en kartoffelskræller. Jeg valgte at fjerne top og bund først og derefter skrælle den med både kniv og kartoffelskræller. Det gælder om at komme af med det sejge træede lag og ind til selve kålens "glas".


Det var en stor glaskål, så der var rigeligt til både salat og "kålfritter".


Salaten består af de glaskålsnitter man ser på forrige billede. To søde æbler skåret lidt i tilsvarende snitter, et halvt meget tyndtskåret rødløg (jeg brugte selvfølgelig min vidunderlige mandolin) og en stor håndfuld grofthakkede basilikumblade blandes og overdænges med saften fra mindst ½ citron. Krydres yderligere med salt og peber og blandes omhyggeligt.


En pande varmes grundigt op og får en bette sjat olie. Når olien ryger, kommes glaskålchipsene på og drysses rigeligt med sesamfrø. Jeg  har en blanding af hvide og sorte sesamfrø, som jeg bruger til sushi og den benyttes altså også her. I følge Lea skulle glaskålstykkerne blive brune lidt lige som kartoffelchips, men det lykkedes aldrig for mig at komme dertil, så da sesamfrøene begyndte at lugte brændt kom chipsene af panden og de viste sig at være formidable. Sprøde, søde og saftige.


Formidabel var også salaten og ikke mindst den grillede bøf af filet fra en hest leveret af hesteslagteren i Mariager. Lad mig lige en passant nævne, at et af Danmarks fineste spisesteder - Ruths Restaurant i Skagen - også benytter hestekød fra Mariager Fjord.

 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar