Først et stilleben af ingredienserne.
Fennikel, salatløg og ½ agurk skæres ganske tyndt på mandolinen.
Lægges i isvand, hvor det skal være et par timer for siden at drænes og slynges/duppes tørt. Denne behandling sørger for sprødhed. Mens vi venter på salaten, ristes en håndfuld mandler på en glohed, tør pande. Lige inden de har fået nok - og det kan komme ret pludseligt - overhældes de med 1 spsk honning.
En røget makrel pakkes i folie. Jeg varmer den på brødristeren. Ingen grund til at varme hele ovnen op for dette, men har man en microbølgeovn er det nok det smarteste at benytte.
Makrellen skal blot være lun og det er egentlig mest for at gøre den nem at plukke. Jeg har en totalt sløv, forlængst kasseret urtekniv, som jeg altid bruger til den slags jobs; den skal jo ikke skære, men blot hjælpe med at skille fiskestykkerne. Selv om jeg elsker fisk, kan jeg lige så lidt som alle andre lide at få fiskeben i munden for slet ikke at tale om i halsen! Jeg bruger konsekvent en pincet til at fjerne ben med, fordi jeg forlængst har fundet ud af, at mine småfede pølsefingre ofte massakrerer fiskestykkerne uden alligevel at få fat i benet.
Når salatdelene er slynget og tilnærmelsesvist tørre, skæres et par æbler i ganske tynde skiver. En håndfuld grønne druer halveres og begge dele blandes med resten af salaten, som dryppes med citronsaft og pøses en smule til med olivenolie. Det hele blandes varsomt, men grundigt, med klør fem. Til sidst drysses de honningristede mandler over.
Salaten har jeg opfundet til lejligheden og jeg var faktisk meget spændt på, hvordan den ville fungere sammen med den meget røgede og en anelse bitre smag fra makrellen, men tro mig...det fungerer aldeles perfekt, så prøv det kuns roligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar