Det er så langt fra første gang, at jeg præsenterer en wokret. Den er ikke meget forskellig fra andre tidligere at se på, men der skal jo ikke meget til for at gøre det til forskellige retter. Som regel består de mest af grøntsagsrester fra køleskab og fryser. Gulerødder og løg er dog altid gennemgående basisingredienser. Hvad man ikke kan se er, at jeg salter på forskellig vis med fx. fiskesauce, almindeligt salt eller ansjoser. Jeg bruger også at krydre med stærk eller mild chilepasta, karrypasta, hoisinsauce, pesto, tapenade, eddike og sukker eller mange andre krydrede ting og sager og det kan man jo faktisk ikke rigtigt se på billederne.
Fælles for mine wokretter er også, at jeg spiser dem med pinde. Nogle kunne vel sige:"Hvorfor i alverden sidder idioten dog muttersalene hjemme og kæmper med spisepinde...magen til snob", men sagen er, at kun med pinde får man de for retten passende størrelse mundfulde.
Til andre, der som jeg forsøger at kæmpe sig ned i vægt, er svaret i høj grad grøntsager, grøntsager, grøntsager - mindst 600 gram dagligt - og wokretter er en både velsmagende og effektiv måde at skovle tonsvis af grøntsager indenbords på og så er det noget nær fedtfrit, for jeg bruger en sjat bouillon i stedet for olie til at stege i. Det fungerer aldeles glimrende.
Der er jo forskel på gourmet og grovæder
SvarSletJa, heldigvis. Og der er også stor forskel på, om man skovler bevidstløst ind uden at smage på maden og uden at nyde den. Min mor lærte mig, at man skal lægge kniv og gaffel mellem hver mundfuld OG huske at tygge maden grundigt. Jo længere, man er om det, jo hurtigere indfinder mæthedsfølelsen sig. Jeg har lært mine børn, at det er bedre at levne - end at revne. Det kan godt være, at Adam Priece er god til at lave mad, men det er ingen nydelse at den ædedolks umanerligt dårlige manerer, når han spiser.
SvarSletElsebeth