onsdag den 1. april 2015

Stegt sild i eddike.

Der er ingen grund til at savne ens yndlingsretter, blot fordi man er gået på LCHF. Næsten alt kan konverteres, hvilket stegt sild i eddike er et godt eksempel på.
Mormors gamle støbejernspande bliver stort set kun brugt til fisk. De rensede fileter er paneret som jeg plejer, blot er rugmel erstattet af pofiber. Der kommer også salt, peber og tørrede dildspidser i paneringen.
Stegt færdige. Kommes i krukke lige fra panden med lidt friske løgringe. Skal nu blot dækkes med den afkølede eddikelage og trække til dagen efter eller i hvert fald et par timer.


Lage:

2½ dl eddike
2½ dl vand
2 dl Sukrin
2 tsk tørrede dildspidser
peber
timian
skivede løg
Skal blot koges op og afkøles.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar