Laura Mo - Langt pokker i mol.

Højst besynderlig stemme og arrangement af et gammelt Woody Guthrie nummer. Jeg har aldrig hørt hende før, men er sandelig temmelig begejstret.

 

 

Den sang kryber fuldstændigt under huden på mig.

 

 

Velfortjent selvforkælelse.

Med 10.000 sidevisninger har jeg vel fortjent noget ordentligt køkkengrej.

 

 

Det blev en Kenwood Major "Mega Pack". Den har alle tænkelige funktioner lige på nær telefonsvarer.

 

 

Hva´ hulen!

Så røg min blog fisme over 10.000 sidevisninger bag min ryg. Det er siden 18. oktober 2012...forbløffende. Havde jeg vidst, at det ville ske nu, havde jeg bagt en kage, men skæbnen vil, at jeg er på arbejde.

Hjemmelavet ost.

Så kom hjemmeosteriet. Nu skal der læses og studeres, før jeg kan plage mine omgivelser med resultaterne.

 



 Der er rigeligt at sætte sig ind i.

 

 

Mulighederne synes umiddelbart helt utrolige.

 

 

 

Wokmad.

Så blev der ryddet ud i køleskabets grøntsagsafdeling og dejligt smagte det.

 

 

Blå Olga.

Midt i dette virvar lykkedes det mig alligevel at finde en dyb tallerken i det fine dresdnerporcelæn "Blå Olga". Glæder mig til at spise af den, når jeg får min suppe serveret i arvestykket fra mormor, terrinen i "Blå Olga".

 

 

Her er begge dele i det sædvanlige rodsammen på buffeten.

 

 

Jeg venter på en kobbergryde med låg fra det ældgamle franske kobbertøjsfirma, Mauviel. Når den er i hus, tror jeg, at der skal laves kørvelsuppe.

 

 

 

Keramik - det dur.

Så fik jeg min nye keramiske pande fra OBH.

 

 

Slut med Tefal og Teflon og alle andre giftige belægninger, som ikke holder i længden.

 

 

Pappardelle i venetiansk sauce.

Pappardelle er en ret bred pastatype, som meget sauce kan klæbe på. Den kan være temmelig svær at opdrive og selvfølgelig kan også al anden pasta benyttes.

Hvem sagde bredbånd..tøhø.

 

Mine ansjoser køber jeg hos Bichels delikatesser. Bedre fås de ikke.
 

Her er retten så. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene. Jeg havde nok ventet lidt mere smag fra ansjoserne, men det var ikke tilfældet. Derimod trådte den lillebitte knivspids stødte nelliker tydeligt frem. Opskriften er Nigella Lawsons og...hun får lov til at beholde den.

 

Til 4 pers.:

1 stort løg
1 fed hvidløg
2-3 spsk olivenolie
1/4 tsk lys farin
6 ansjosfiletter
10 g smør
1 knivspids stødte nelliker
½ spsk vand
60 ml sødmælk
250 g pasta
1 lille bundt finthakket persille

Hak løg og hvidløg fint (brug evt. foodprocessor). Varm olien i en pande ved middel varme og svits løg og hvidløg let - ca 10 min. Tilsæt farin (alm. sukker kan også bruges) og lad det varme med nogle få minutter. Hak ansjoserne meget fint og tilsæt dem løgmassen. Rør omkring i den, til ansjoserne nærmest smelter. Tilsæt dernæst smør, nelliker og vand og bland godt. Tilsæt mælken langsomt og tag panden af varmen, når massen er puréagtig. I mellemtiden er pastaen kogt færdig. Hæld vandet fra den, men gem en sjat til fortynding af saucen, hvis den er blevet for tyk. Bland løgmasse med pasta og drys rigeligt hakket persille over.
Server.

Kyllinge-leverpostej.

Jeg er ret begejstret for kyllingelever, så jeg var hurtig til at hoppe på denne opskrift, så såre jeg så den. Den er altså med andre ord tyvstjålet! Jeg kan ikke finde ud af, hvem der er den egentlige ophavsmand og det er også lige meget, for han/hun opfordrer selv generøst til, at man arbejder videre med den og så bliver den jo på en måde ens egen. Den er meget lækker, som den er, men jeg kunne godt finde på at komme ansjoser i i stedet for salt  og for at give den lidt syrlighed en lille skovlfuld finthakkede kapers eller i mangel af disse, finthakkede cornichon´er. Det ligger mig heller ikke fjernt at fylde en slat rosépebre i...men det bliver alt sammen en anden gang. Det specielle ved denne leverpostej er, at den ikke skal bages. Man kan altså ret hurtigt i en snæver vending sætte denne lækkerbidsken på bordet.

Man skal være stærk i troen; dette ender virkelig meget lækkert!

Efter sining er massen parat til at komme i blenderen. Jeg var nødt til at tilføje nogle sjatter fløde under processen, for at få en passende konsistens.

 Fra blenderen og i en passende form. Postejen skal nu blot en tid i køleskabet.

Mens postejen køler, er der andet tidsfordriv!

500 g kyllingelever

50 gram fedtfattig mayonnaise. (En anden blogger fortæller mig, at man kan erstatte mayonaise med smør. Samme blogger foreslår at komme en sjat cognac i. Ingen af delene vil jeg modsætte mig).
et lille løg, finthakket
2 dl bouillon
friskkværnet sort peber
salt

Brun løget let, tilsæt leveren og bouillon og kog i cirka et kvarter. Herefter sies væden fra og der tilsættes mayonnaise (jeg laver altid min egen mayonnaise og kender derfor ikke opskriften på fedtfattig mayonnaise, men det viser sig, at min fuldfede også dur), rigeligt med peber og salt, og det hele blendes indtil det har en grødagtig konsistens. Hvis postejen er for tyk kan tilsættes lidt yoghurt eller mælk. Creme fraiche kan sikkert også bruges. Jeg havde kun en sjat piskefløde og det fungerede glimrende. Hældes på form og stilles en tid i køleskabet.

Det er en meget delikat leverpostej med masser af smag, så den er ret drøj. Polske agurker efter opskrift i Tørsleffs berømte Grønne Syltebog er helt perfekte til.

Bright Eyes - Art Garfunkel

Dejlige dyrebilleder - skøn musik.

Krydderdeller med bulgursalat.

Havde jeg valgt at bruge okse- eller lammekød, kunne jeg med fuld ret have kaldt retten for marokkanske kødboller, men jeg benytter svin & kalv, så den går vist ikke.

 

Sådan begynder det. Alle ingredienser blandes grundigt og rækkefølgen er helt ligegyldig.

 

Efter mindst ½ times hviletid kan man begynde at lave dellerne. Der blev 16 stk af opskriften.
 

 

Der steges i olie + smør.
 

 

Det ligner efterhånden frikadeller, men er det bestemt ikke. 

 

De bliver ikke bedre.

Dellerne laves af:
 

500 g hakket svin & kalv

3 spsk friskhakket mynte

5 spsk friskhakket persille

salt & peber

1 æg

1 tsk paprika

½ tsk brændt paprika

1 tsk stødt koriander

2 spsk vand

½ tsk spidskommen (endelig ikke almindelig kommen!)

Det hele blandes meget grundigt og hviler mindst ½ time, inden der laves golfbolde store deller af farsen, som steges i rigeligt fedtstof.
 

Og der skal bulgursalat til.
 

Disse er ingredienserne.

Alle ingredienserne blandet.
 

Så er der serveret.
 

 

 

Opskrift på bulgursalat:

 

250 g bulgur

5 dl vand

150 g tørrede abrikoser

50 g pinjekerner

8 spsk hakket persille

2 spsk hakket mynte
 

Dressing:
 

5 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

salt & peber
 

Abrikoserne udblødes i vand et par timer - hvis det er nødvendigt - og skæres i små terninger. Er det bløde abrikoser er det ikke nødvendigt at udbløde.
Bulguren overhældes med kogende vand, trækker ca. ½ time under låg og drypper godt af i en sigte.
Pinjekernerne ristes på en tør, hed pande til de er gyldne, rør i dem undervejs!
Krydderurterne hakkes fint.
Dressingen blandes.
Det hele blandes sammen og smages til.

 

Irish boy - Mark Knopfler.

Sundt for både øjne og ører, og både sentimental og Irlandstosset er man jo.

 

 

"If you are lucky enough to be irish - you´re lucky enough".

 

 

 

 

Hjemmelavede ristede løg.

Det er såre simpelt at lave ens egne ristede løg og de smager efter min mening mindst lige så godt som købeløgene. De indeholder meget mindre fedt og så er der jo hverken konserveringsmidler eller andet gøgl i.

Løgene - røde eller hvide - skæres i tynde skiver. Jeg benyttede en mandolin på tyndeste skær, men vil lave dem lidt tykkere en anden gang. Med omhu kan det sagtens gøres med en skarp kniv. Dup løgene nogenlunde tørre i et rent viskestykke. De lægges derefter i en plastpose og en spsk olie, af hvilken type man føler for, tilsættes. Løgene rystes omkring i posen, så alle bliver dækket af olie, hvorefter de bredes ud på en bradepande eller lignende.

Efter 2 timer i ovnen ved 100 grader (varmluft) er de færdige. I løbet af de 2 timer er der blevet rodet lidt rundt i løgene 2-3 gange.

Søde og sprøde som glas! Lad løgene blive helt afkølede, før de anbringes i en lufttæt beholder.

 

Et stykke med roast beef og hjemmeristede løg er ikke så galt.

 

 

Køkkenråd 8.

Hasselback-kartofler. Det er ganske let at tilskære Hasselback-kartofler uden at komme til at skære unødigt mange af kartoflerne helt over. Man anbringer blot kartoflen i en underkop og skærer snittene i den med en kniv, som er tilstrækkelig lang til at nå begge sider af underkoppen samtidigt.

Denne populære kartoffelopskrift, der stammer fra Sverige, har fået sit navn efter Stockholm-restauranten "Hasselbacken", hvor retten første gang blev serveret. Det er således en fejl når visse danskere kalder denne ret for "Hasselbagte kartofler".

Den oprindelige opskrift på Hasselback-kartofler kan ses her.

Jeg har engang for adskillige år siden spist på dette meget dejlige sted, men anede dengang ikke, at det var hjemsted for opfindelsen af Hasselbackkartoflen.

Mørbradbøf med champignon a la creme og Hasselbackkartofler.

Dejlig ret til at markere starten på weekend´en, når blot ikke dette ædle kød kommer i hænderne på de ansatte i hospitalskøkkener. Sådanne "folkekøkkener" burde i virkeligheden forbydes brugen af så storartet kødudskæring. Ved stort arbejde (det må det bestemt kræve) lykkes det dem utroligt nok, at få den skønne mørbrad til at smage som overbagt fadkotelet, hvis man da overhovedet kan tale om smag.

 

 

Til denne ret har jeg lavet lidt garniture i form af pandestegte ringe af rød peber og porreringe.

 

Jeg snyder lidt med denne ret. Champignon a la creme skal jo ikke være champignon i hvid sovs og ikke alle champignons afgiver lige meget farve, så jeg giver den tit et par dråber sovsekulør. Desuden er det jo umuligt med vor tids gennemforarbejdede mejeriprodukter, at lave en rigtig "a la creme sovs" af piskefløde alene, så den laver jeg af 2 dele piskefløde til 1 del creme fraiche 38% og koger godt ind.

 

 

Somewhere over the Rainbow - Israel "IZ" Kamakawiwoʻole.

 

Lidt sommermusik fra Sydhavet at stå op til på en isnende blæsevejrsdag. Det er ikke ofte, man oplever en musikvideo, som slutter med kunstnerens egen begravelse.

 

 

Et stykke med sprængt oksebryst og flødepeberrod, tak!

Dette enkle stykke stykke smørrebrød figurerer tilsyneladende ikke på Ida Davidsens smørrebrødsseddel, hvor smørrebrødsstykkerne er navngivne. Jeg vil derfor tillade mig selv at døbe det: Et stykke Gyldenspjæt.

 

 

Opskrift på peberrodssalaten:

 

1 dl piskefløde

½ dl creme fraiche 38%

1 spsk flormelis

2 tsk eddike

Et bette drys salt

Fintrevet peberrod

 

Fløden piskes til let skum. Flormelis, eddike, creme fraiche og salt tilsættes. Der piskes til konsistensen er, som man ønsker den - se billedet. Til sidst røres friskrevet peberrod i efter smag. Jeg benytter 2-3 spsk revet peberrod, men ville godt kunne spise en salat, der var kradsere.

 

 

Køkkenråd 7.

At koge kartofler er der ingen ben i (forhåbentlig ikke), men der er flere måder at gøre det på. Jeg husker ikke, hvorfra jeg har "min" måde at gøre det på, men det er for engangs skyld ikke fra fortidens kvindelige slægtninge, for de udkogte kartoflerne lige så slemt, som de udkogte grøntsager. Der er i øvrigt også kommet nye sorter til, således at man i et vist omfang gør klogt i at kende kartoflens egenskaber afhængigt af, hvad man skal bruge den til. Selv bruger jeg næsten altid Folva, som jeg synes, er en god all round kartoffel. Sorten er gul og pænt voksagtig og den bliver ikke let angrebet af skurv eller andet skidt. Specielt lækre er Folva som nye kartofler med det fineste, sarteste skind, som næsten forsvinder blot man kigger på det og aldrig en sort plet. Er det til mos, benytter jeg selvfølgelig bagekartofler.

Kom mellemstore kartofler i gryden. Store kartofler halveres, så alle har så nogenlunde samme størrelse. 1 højst 2 cm koldt vand hældes ved og dertil en lille håndfuld salt. Bringes i kog og koger fra dette tidspunkt i 10 minutter under tætsluttende låg, hvorefter blusset slukkes - let ikke på låget - og gryden får lov til at blive på det slukkede blus i endnu 10 minutter. Vandet hældes fra og det tiloversblevne vand afdampes på blusset. Kartoflerne er færdige.

Det er en meget energibesparende måde, at koge kartofler på og ikke meget af kartoffelsmagen forsvinder i kogevandet. Har man kun små kartofler eller skal de kogte kartofler også sauteres, bliver tiderne 8 min. + 8 min. og følgeligt ved særligt store kartofler 12 min. + 12 min.

Medister og en rest stuvet spidskål.

Et bette stykke af den hjemmelavede medisterpølse fra pølsemager Friisand i Siem er det helt rigtige tilbehør til den rest stuvet spidskål, der er tilovers fra i går.

 

 

Oohhhh...jeg mangler ord.

 

 

Oksebryst med stuvet spidskål - Gyldenspjæts livret.

Jeg fandt sådant et pænt stykke okse hos Jensens Slagtehus. Lidt ribbenssteg. Lige passende til nogle skiver sprængt okse med stuvet spidskål og der foruden nok til et par pakker tyndtskåret pålæg, som vil være en fin base for lidt hjemmelavet, tåredrivende peberrodssalat.

Sådan så stykket ud efter to døgns let saltning.
 

Slagteren havde lavet et par rids ved siden af hvert ribben. "Så falder de ud af sigselv, når det bliver kogt" sagde han og det kom til at passe.
 

I bad i den store gryde sammen med lidt urter. Nu skal der simres i de næste tre timer.

Tre timer var lidt rigeligt. Jeg skulle nok have nøjedes med højst to.

Kommet i en for lille plastpose er der lidt mere form på kalorius - okse i Spirella. Efter nogle timers frysning er det forhåbentligt muligt at skære regulære skiver af den med pålægsmaskinen.

Frosset lidt rigeligt. Denne brosten kan pålægsmaskinen trods alt ikke klare...det må vente til i morgen.

Det blev ikke muligt at få pålægstynde skiver, men dog masser af gode skiver, som kan benyttes både til varm ret og til pålæg. I aften bliver det Gyldenspjæts livret.

Det strimlede spidskål skal kun lige dækkes af vand inden det koges i 10 minutter. Herefter skal det blandes med en tyk bechamelsovs lavet på kogevandet og mælk og selvfølgelig krydret med revet muskat, salt og peber.
 

Så er der serveret.



 

Stand By Me | Playing For Change | Song Around the World

 

Mage til livsbekræftende sang skal man lede længe efter. Jeg er simpelthen nødt til at have den på min blog, så jeg altid kan finde den, når jeg trænger til at blive rigtig glad i roen. Håber I alle nyder den.

Køkkenråd 6.

Har man supper, der behøver at skummes og det gælder jo de fleste, i hvert fald de supper, som skal være klare, er det en god idé at rykke gryden lidt skævt for blusset. Skummet vil da have en tendens til kun at samles i den ene side og er så langt nemmere at få op.

Se selv!

Kråsesuppe.

Dette er en gammel dansk næsten glemt ret. Glemt måske fordi den hovedsagelig er kogt på de irreelle dele, der bliver tilbage efter fjerkræslagtning; kråse, hjerte, lever, vingespidser, hals, hoved og fødder - og nu stiger mystikken; kråsen er en af fjerkræets maver, men ikke des mindre kalder man alle de førnævnte dele for kråser under ét!? Sådan er det altså.

Kråsesuppe er en sursød suppe, som ud over de allerede nævnte animalske dele, indeholder almindelige danske grøntsager foruden svesker og æbletern. Man smager til med sukker og eddike. Jeg hadede kråsesuppe som barn! Forstå det, hvem som kan. I dag er jeg er også helt tændt på retter som kørvelsuppe og stegt lever, skønt disse retter i min barndom kunne have bragt mig på randen af harakiri, havde jeg kendt dén praktiske idræt i mine tidlige år.

Kråser, hjerter og et par vinger. Hoved og fødder kan jeg godt undvære, men der måtte gerne have været et par halse også. Skidt pyt, jeg laver blot portionen det mindre.

Jeg køber råstoffet i, Bazar Vest, hvor man altid kan få den slags spcialiteter.

Kråser
Suppevisk
Blandede rødder
Svesker
Æbler
Eddike
Sukker Suppen koges den første time uden grøntsager. Suppen skal skummes og når den er afskummet, kommes en suppevisk i, og suppen koger en god time, derefter sies den og kråserne tages fra. Suppen tilsættes småt skårne rødder og koger en times tid.     Svesker, skrællede, ituskaarne æbler og kråserne skåret i små dele tilsættes suppen og koger en halv times tid. I de opskrifter jeg har set, spises kråserne til suppen, men hos min mormor var de altid i suppen...og sådan bliver det!   Hele bulletjavsen står og simrekoger (under låg når der ikke lige fotograferes) og en velsignet velduft breder sig i hele lejligheden. Til sidst skal blot tilsmages med sukker og eddike, for denne suppe skal nemlig være sursød.     Serveringen sker selvfølgelig af arvestykket fra mormor en suppeterrin i "Blå Olga" - porcelæn fra Villeroy & Boch,  Dresden. (Jeg må se at få anskaffet mig en suppetallerken i samme stel). En guddommelig suppe!