Jeg er jo fra en tid, hvor man om sommeren kunne få danske jordbær eller slet ingen jordbær og det gjorde sig i øvrigt gældende for stort set alle grøntsager, at de havde en nogenlunde klart defineret sæson.
Fætter Oles fødselsdag markerede altid jordbærsæsonens start og havde næsten større betydning i familien end julen selv.
Vor fælles mormor sørgede altid for, at der var jordbær med fløde, så såre Oles familie og selvfølgelig hovedpersonen selv arriverede fra København første gang i sæsonen. Jordbærrene var naturligvis fra mormors egen have.
Jeg har ledt efter et fotografi af Ole, som jeg ved, at jeg har et eller andet sted i alt mit rod, men har desværre ikke kunnet finde det (formodentlig til Oles lettelse). Det viser fætter Ole lykkeligt grinende iført matrostøj - han kan ikke have været mere end trefire år gammel - og han ligner sig selv, som han ser ud i dag, overlægen fra Bispebjerg Hospital, som nu bliver 70 år gammel den 27. juni. Lidt mindre hår måske og matrostøjet har han vist heller ikke mere (ellers bør han hundeme bære det på dagen).
Her skal dagen selvfølgelig fejres med...jordbær med fløde!
Først skal de pynes (tror jeg det hedder). Så skal jordbærrene have et beskedent drys sukker. De er egentlig søde nok i sigselv, men sukkeret vil trække noget af den næsten uterligt lækre saft ud af jordbærrene, som så senere kan blande sig med fløden. Nu savler jeg sgu!
Mormors "fine" stel var Blå Olga, hvoraf jeg ved, at fætter Ole arvede en del, så selvfølgelig skal der serveres jordbær med fløde af Blå Olga.
Præcis som hos mormor. Tillykke Ole.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar