fredag den 7. juni 2013

Køkenråd 9.

Køb en stegeparasol, stegesi, stege...kald den hvad du vil, men anskaf dig sådan en. Den vil forlænge dit liv ved at skære voldsomt ned på dine frustrationer, din stress og dine ærgrelser og den koster ikke ret meget...i hvert fald ikke i Metro.


Jeg steger jævnligt - som flere vil vide - og helt ærligt! Det sviner ad h...... til med fedtstænk på komfuret, ned ad komfuret og på gulvet foran komfuret, på bordet ved siden af komfuret og på andre genstande på og i nærheden af komfuret. En stænkskærm som den viste løser ikke problemet fuldstændigt, men den gør det til at leve med. Køb en model, som dækker din største pande og nøjes med den. Jeg købte 3 forskellige størrelser i Løvbjerg første gang jeg stødte på tingesterne og de holdt ingen tid. Den viste model har jeg købt i Metro og den har holdt en to tre år, hvilket er fornemt, da en ny ikke koster mange skillinger.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar