Fie på besøg.

Min medicinstuderende datter, Fie, som deler lejlighed med veninden, Astrid, havde meldt sin ankomst. Kæresten, Kristian, bor ikke lige i nærheden og Astrid havde lejligheden fuld af gæster og da Anne Sofie havde en masse, hun skulle have læst, passede det fint med at besøge mig og få fred til at læse og også blive bespist her. Der er ikke meget, jeg hellere vil have.

Fie er yderst selektivt kræsen. Jeg har oplevet hende med fornøjelse indtage de særeste havdyr på ferier i det sydfranske; konkylier og sært udseende havsnegle og selvfølgelig alle mulige "ordinære" muslinger. Oceaniske mediterane væsner, som vi andre efter hård indre kamp, trods alt måtte lade ligge. Hun og Astrid brugte også mere end et halvt år på at rejse jorden rundt efter studentereksamen og de ting, de spiste trodser alt... men hun spiser ikke kartofler og kan heller ikke lide persille!!!???

Jeg havde planlagt, at vi skulle have en lille forret bestående af "Lammenyrer i djævelsk sovs" og derefter "Moules Mariniere" ad libitum. Et kilo blåmuslinger kunne vel række.

Jeg fornemmer tydeligt protesterne over rækkefølgen af retterne, men den bestemmer jeg nu!

Damen havde ikke lige lyst til lammenyrer og muslinger ved denne lejlighed, men det måtte godt være noget fisk, så altså, afsted til den foretrukne fiskepusher Clausens Fiskehandel.

Det er et eventyrligt stort udvalg, man bliver præsenteret for hos Clausen. Fristelserne er mange, så man gør godt i at vide, hvad man skal have, inden man træder ind i dette marine tempel. Vi anede ikke en pind om, hvad der skulle på tallerkenen derhjemme ved denne lejlighed, så det tog sin tid og tærede sikket grundigt på de mere end tjenstvillige tempeltjeneres tålmodighed. Da Fie havde været forretningen rundt en tre fire gange, besluttede jeg, at vi skulle have et par hele rødspætter, men nej! Det satte forretningens tjenende ånd sig imod. De gyder i øjeblikket, så der er næsten ikke kød på dem - "se selv" - det kunne jeg godt se. Jeg købte i stedet, til både min, Fies og den marine gudindes fulde tilfredshed, fire rødspættefiletter.

Efter panering blot i hvedemel - jeg ynder ellers at panere i groft rugmel, men posen var tom - endte filetterne selvfølgelig på panden i højt brusende, nøddefarvet oliesmørblanding og det havde de godt af.
Jeg drømte om kogte kartofler og smør- eller persillesovs, men Fie besluttede os til en portion salat til og indrømmet: Det smagte dejligt.

Fie i funktion!