lørdag den 9. marts 2013

Køkkenråd 8.

Hasselback-kartofler. Det er ganske let at tilskære Hasselback-kartofler uden at komme til at skære unødigt mange af kartoflerne helt over. Man anbringer blot kartoflen i en underkop og skærer snittene i den med en kniv, som er tilstrækkelig lang til at nå begge sider af underkoppen samtidigt.


Denne populære kartoffelopskrift, der stammer fra Sverige, har fået sit navn efter Stockholm-restauranten "Hasselbacken", hvor retten første gang blev serveret. Det er således en fejl når visse danskere kalder denne ret for "Hasselbagte kartofler".


Den oprindelige opskrift på Hasselback-kartofler kan ses her.


Jeg har engang for adskillige år siden spist på dette meget dejlige sted, men anede dengang ikke, at det var hjemsted for opfindelsen af Hasselbackkartoflen.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar