Restepande med tonsvis af krydderurter,

Dufte er en forunderlig ting. En pludselig svag duft, som rammer vor lugtesans, kan øjeblikkeligt transportere én tilbage til en ganske bestemt tid eller hændelse måske fra den tidligste barndom. Kvinders brug af parfume, kan med øjebliks varsel bringe de mest "foruroligende" drifter frem i mænd, men der findes også dufte, som er langt fra parfumeindustrien og alligevel kalder på velbehag. Nogle er fælles for langt de fleste af os, som eksempelvis nydelsen ved duften af nyslået græs eller nyfødt baby. Andre er lidt mere specielle, som duften af regnvand på sommerhed asfalt eller - nu vi er ved asfalt - duften eller måske snarere lugten af flydende nylagt asfalt. Da jeg var barn kort efter den tyske besættelse, blev der i flere år lavet asfaltarbejder i den bydel af København, hvor vi boede og der stod, som jeg husker det, altid én af de sorte, rygende asfaltkogemaskiner i nærheden af, hvor vi børn legede. Lugten er for mig, lugten af tryg barndom.

Duften af friske, hakkede krydderurter kan nu om stunder gøre mig helt ør af velbehag. Fremmest er dild og persille, men også timian, rosmarin og esdragon er med. Basilikum er lidt vel påtrængende og skal tages helt for sigselv eller i meget beskeden mængde ligesom for øvrigt krusemynte, hvis duft dog er langt sartere.

Til mange retter og bestemt ikke mindst, når der skal tilberedes rester, er friske krydderurter kronen på værket. Brug rigeligt af dem, selv om de unægteligt kan få retten til at se noget rodet ud. Skidt pyt! Det er smagen, det først og fremmest kommer an på.

Rester af gårsdagens kylling og forgårsdagens kogte kartofler. Først er løg og hvidløg let stegte. Derefter kommes sguash, rød peber og champignon i. Derefter sorte og grønne oliven og kapers og endelig kyling- og kartoffelresterne. Smages til med salt og peber og lige inden serveringen kastes en dygtig håndfuld nyhakkede krydderurter på.