Salat eller snack? Problemet er her, at denne "ret" er så vanedannende, at den sjældent kommer på bordet, men bliver spist op allerede i forbindelse med tilsmagningen.
Opskriften til 1-3 personer:
4 mellemstore skrællede gulerødder
75 g saltede peanuts
2 spsk rødvinseddike
2 spsk neutral olie
Få dråber sesamolie
Riv gulerødderne meget groft eller julienneskær dem i ret korte stave. Bland alle ingredienser grundigt i en skål. Der er ingen grund til tilsmagning!
Vær ikke bekymret over mængden af eddike. Balancen mellem eddikens surhed, gulerøddernes sødme og nøddernes og oliens fedme gør salaten perfekt.
Skøn opskrift. Elsker rå gulerødder, men har et noget anstrengt forhold til kogte gulerødder (de er for søde til mig), så dejligt med en god rå opskrift!
SvarSlet