mandag den 30. marts 2015

Djævelske lammenyrer nu som LCHF.



Djævelske lammenyrer. Vær ikke bange for indmad og slet ikke for de små lækre lammenyrer. De smager IKKE det allerfjerneste af tis!

Der skal bruges:

Opskriften er til 1-2 personer...

4 lammenyrer
2 spsk. pofiber
½ spsk. cayennepeber
½ spsk. sennepspulver (Colman´s)
Smør
1 lille finthakket skalotteløg
Engelsk Sauce
2 dl kraftig hønsefond
2 store skiver ristet lchf-brød. Jeg har brugt Kasper Grønhøjs "franskbrød", som er udmærket til at riste.
Salt
Peber

De grundigt skyllede, halverede nyrer pudres i en blanding af pofiber, cayenne, sennepspulver, salt og peber. Lidt olie med en stor klat smør varmes grundigt op på en pande sammen med skalotteløget. Nyrerne rystes for overskydende pofiberblanding og lægges på panden. De skal have et par minutter på hver side. Et par velmente skvæt Engelsk Sauce kommes på og hønsefonden tilsættes og får lov at koge op. Nyrerne lægges på det ristede "brød", mens saucen koger lidt ind. Jeg har jævnet den med en anelse johannesbrødkernemel, men andet kan selvfølgelig også benyttes eller man kan blot koge saucen grundigere ind. Serveres med lidt blandet salat badet i vinaigrettedressing eller simpelthen en frisk dusk skyllet brøndkarse.
 
Kaspers "franskbrød":
 
 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar