lørdag den 17. november 2012

Blodpølse med æblemos.

Den søde tid med duft af nelliker og kanel nærmer sig. Allerede nu har Morten Jensen fra Jensens Slagtehus pralet med sine blodpølser, men trods bønner, trusler og diplomatiske forsøg via fruen, er det stadig ikke lykkedes, at få ham til at lave andet end blodpølse i kunsttarm. Det er kulturforfald, så det batter. Det er forkert og selv om hans pølse smager ypperligt - og det må man bestemt sige - vil jeg finde den "rigtige" blodpølse et sted, for jeg er helt vild med den sprødstegte kant om blodpølseskiven og den får man bestemt ikke fra blodpølser i kunsttarm.



Det er vist mest almindeligt, at spise blodpølse med et drys sukker på, tror jeg, men jeg foretrækker absolut at servere lun æblemos til. Derved bliver der også mere tale om en egentlig ret end en dessert. Æblerne har selvfølgelig fået et dygtigt drys stødt kanel under tilberedningen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar