Nu brister i alle de kløfter,

Jeg faldt lige over Viggo Stuckenbergs smukke, velkendte digt og min
hang til poesi medfører naturligvis, at jeg må dele det med alverden.


Nu brister i alle de Kløfter,

som fured og sprængte mit Sind,
Alverdens fagreste Blomster

for Sommerens sagte Vind.

 

Thi to, som elsker hinanden,

kan volde hinanden mer' ondt

end alle de argeste Fjender,

som hævner sig Jorden rundt;

og to, som elsker hinanden,

kan læge de ondeste Saar

blot ved at se paa hinanden

og glatte hinandens Haar.