Barney Mckenna, skattet medlem af Dubliners og medstifter døde tidligere i år d. 5/4. Han blev anset for at være en af verdens dygtigste banjospillere, men evnede også på ypperligste måde med sin komplet umulige stemme, at fylde en sang med poesi og melankoli.
Jeg var så heldig sammen med min ven og rejsekammerat Gert og en flok dejlige medarbejdere fra psykiatrien i Region Nord, at opleve ham live sammen med resten af Dubliners på Skråen i Aalborg, hvilket må have været en af hans sidste koncerter.
R.I.P. Barney.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar