A proper cup of breakfast tea.

Min datter, Anne Sofie, og kæresten, Kristian, har været på en lang weekend i London. Et par af de mange oplevelser var musicalen "Løvernes Konge" og så fornemmelsen af forårets komme. Endnu et ungt par er forelsket i den dejlige by - og hinanden. Turen og musicalen var i øvrigt Kristians fødselsdagsgave til Fie; ret flot, de er trods alt begge stadigvæk studerende. Som tak for at hente og bringe dem til Billund Lufthavn havde de en interessant æske te med hjem til mig.

Jeg snød lidt og lavede en kop te af en af teposerne allerede samme aften. Tebrev og kogende vand. Trækketid 2-4 minutter i følge pakken. Jeg valgte den radikale løsning, 3 minutter. Snyderiet bar straffen i sig selv; det blev en halvbitter "fornøjelse", men hvad ligner det også at lave morgente om aftenen og så ydermere på dansk, når der er tale om rigtig engelsk breakfast tea.



Til morgen skulle det være anderledes. The English way. Mens vand blev bragt til kogepunktet, blev også mælk varmet op.

Både tekop og -potte var blevet grundig opvarmet forinden og en halv kop næsten kogende mælk hældt i koppen (som strengt taget er et krus).

Derpå blev kruset fyldt op med te, som denne gang kun havde trukket i to minutter.

En virkelig glimrende kop te kom der ud af at lave den korrekt og på det rigtige tidspunkt af dagen. Efter tilsætning af en teskefuld sukker, tøver jeg ikke med at kalde det en fortræffelig kop te, som jeg sagtens kan blive forfalden til. Englændernes måde at lave temælk på har altid undret mig, men de har nu fat i noget dér.

En god britisk kiks passede fint dertil - a proper cup og breakfast tea. Tak Fie og Kristian.