torsdag den 6. februar 2014

Lynsyltet tilbehør.

Efterår og vinter - så er det rodfrugttid.


Rødderne formeligt strutter af oplagret energi og velsmag.


Fire forskellige lynsyltede rodfrugter: Sød kartoffel, jordskok, gulerod og pastinak. Alle andre rodfrugter kan selvfølgelig også bruges.


Mangosyltet gulerod i bjælker.


Appelsinsyltet sød kartoffel undervejs.


Pastinak.


Jordskok. Skulle have været lavet i små kugler, men kuglejernet knækkede beklageligvis.


Et stykke nybagt franskbrød med sardelpølse bliver helt eksklusivt med lidt syltede stykker pastinak og sød kartoffel på.
 

Syltede jordskokker til nakkekotelet med champignon.


Små bjælker af syltet gulerod på et stykke med ældgammel potkäse.


Syltede jordskokker:

5 jordskokker
1 dl æbleeddike
1 dl hvidvin
1 dl sukker

Skyl og skræl jordskokkerne. Skær dem i tern og kog op med eddike, vin og sukker og stil på køl til servering.

Syltede pastinakker: Samme opskrift som ovenfor.

Syltede gulerødder:

Gulerødder
1-2  dl saft af mango
1 dl æbleeddike
1 dl hvidvin
1 dl sukker

Små gulerødder eller store skåret i mindre stykker koges i lagen i 15 min. Skal blive i lagen til afkøling og opbevaring.

Syltede søde kartofler:

Små stykker sød kartoffel.
1-2 dl appelsinsaft
1 dl æbleeddike
1 dl hvidvin
1 dl sukker

Kartoffelstykkerne koges i lagen i 10 min. Afkøles i lagen.

Alle de syltede rodfrugter er sprøde og med bid efter disse opskrifters kogetider. Ønsker man dem bløde, skal man selvfølgelig blot koge dem lidt længere



Ingen kommentarer:

Send en kommentar