søndag den 23. februar 2014

Så gik der sørme ged i den!

Jeg besøgte Øko Ged & Grønt, et herligt sted langt ude på landet ved Hundslund. Det drives af et par meget charmerende og driftige mennesker og jeg kunne skrive side op og side ned om dem og stedet, men det vil være meget nemmere at gå ind på deres hjemmeside her eller deres facebookprofil her. Der er også et rigtig godt videostykke fra en udsendelse i TV Syd her


Lige netop ved denne lejlighed købte jeg 4 frankfurtere, godt og vel 400 g fars, et stykke fastost og et bæger fetaost, alt sammen selvfølgelig produkter fra gårdens dyr.


Fastosten fås i en forholdsvis ny, en mellemlagret og en lagret udgave. Hvis man vil have skæreost, skal man vælge af de to sidstnævnte, men jeg holder meget af at sidde og nevre ostebrokker til et godt glas vin og så er den nyere ost absolut den rigtige, da den let smuldrer helt naturligt og den har masser af smag, som dog ikke er meget gedepræget. Det er en skøn ost, som for mig har slået både Thises Vesterhavsost og Queso Manchego af banen.


Fetaosten valgte jeg at benytte i en salat. Jeg glæder mig til sommer, hvor fetaosten rigtigt vil komme til sin ret i en græsk bondesalat med tomater bristefærdige af smag fra sol og sommer. I denne salat har jeg sikret mig god afstand til det vegetariske, idet jeg foruden osten også har drysset "skår" af sprødstegt Serranoskinke over.


Jeg har først for nylig fundet ud af, hvilket formidabelt produkt Serranoskinken er, også når den bliver stegt/bagt. De ultratynde skiver lægges på et stykke bagepapir og sættes i en forvarmet ovn ved 2oo grader i 8 minutter. Pas på. De kan hurtigt få for meget og smager ikke godt brændte. De rigtigt bagte skinkestykker afkøles og bliver sprøde som glas og meget velsmagende. Velegnet som her i en salat, men også en meget lækker snack.


Gedefrankfurterne blev tilberedt og serveret, som pølser skal efter min smag. Et stykke lunt flute til og to slags sennep. Ikke megen gedesmag, men en utroligt dejlig og velsmagende pølse.


Af farsen blev der først og fremmest til en portion frikadeller. Samme opskrift som jeg bruger til almindelige frikadeller.


Dellerne blev spist sammen med den skønne spidskålsananassalat, som kan ses på mit indlæg for d. 27. maj 2013, hvor også min frikadelleopskrift står. Det var lækre deller uden megen gedesmag. Rødbederne var de sidste af mine hjemmesyltede, men det er jo rodfrugtsæson nu, så jeg må vel hellere komme igang med en ny portion.


Der blev til en pænt stor bøf af resten af farsen. Den fik blot tilført lidt finthakket friske salvieblade.


Gedekød er ikke udpræget magert kød, men i fedtet sidder jo også den gode smag.


Der breder sig nu den skønneste stegeduft i køkkenet. Jeg har den allerstørste medlidenhed med denne verdens vegetarer.


Man kan sagtens smage, at det er gedekød man spiser, selv om gedesmagen slet ikke er overvældende.
Når jeg er alene, spiser jeg altid retter med grønærter af tærtefad, så de små sataner ikke har en chance for at trille på gulvet. Her synes jeg i øvrigt, at videnskaben for en gangs skyld kunne anvende GMO-teknik på en fornuftig måde. Se dog at få skabt kubiske grønærter, som kan blive liggende på tallerkenen.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar