mandag den 29. oktober 2012

Er det vinter eller hva´?

Hjemturen ad Gammel Horsens Landevej mod Århus efter nattevagt er særlig skøn denne morgen med klingende frost. Det er bidende koldt på udsatte steder, hvilket i dette tilfælde blandt andet vil sige min næsetip.


Det er første morgen i vintertid, så det er omsider lyst, når jeg kører hjem.


Selv om træerne står i al deres gyldne, rødbrune pragt og signalerer efterår, føles det somom vinteren allerede er kommet - der er meget, meget længe til forår!


 Der er bondeland, skovpartier og Solbjerg Sø langs denne vej og frostkrystallerne klæder både træer, buske og stubmarker.


Jeg fotograferer gennem bilens åbentstående sideruder. Hvis jeg skulle stå ud af bilen og knipse alle de smukke motiver, der er, ville jeg ikke være hjemme før aften.
 

Det er søndag morgen tidlig, så jeg har på det nærmeste vejen for migselv, hvilket er godt nok, da jeg vist har opmærksomheden rettet lidt mere på det smukke landskab end på vejbanen.


Et dejligt glimt af Solbjerg Sø.

søndag den 28. oktober 2012

Af en lønarbejders hverdag.

Arbejdet skal jo passes.

 
Slid og slæb, slid og slæb, aldrig andet end slid og slæb.

lørdag den 27. oktober 2012

Fra Halifax til Spanien...

 

 

- og så er det vist tid til en sang med flyvende skumsprøjt. Skru op, skru op!

 
 
 
Mariager Fjord ved Høllet.

Køkkenudstyr endnu engang.

Oh - fed nostalgi. Kartoffelmoser efter præcis samme princip, som den min mor benyttede i min barndom, fundet på eBay naturligvis.

 
Min mors var nu knapt så gedigen; lavet af blikagtigt materiale. Jeg har endda for nylig set lige netop dén model i den lokale Imerco.


Hjemtur i frost.

Det er bidende frost her til morgen, hvor jeg kører ad Oddervej hjem fra nattevagt i Horsens. Rimfrosten gør landskabet umådeligt smukt og til højre for bilen...

 
...er der udsigt til hovedbygningen på Åkær Gods, som med det smukke bindingsværk er idyllisk på alle årstider.

 
Hjem til sengen som længes efter mig, kan jeg fornemme og senere endnu en nattevagt og denne gang en lang en, for nu skifter vi fra sommer- til vintertid.

fredag den 26. oktober 2012

Sønnekes forfremmelse.

Så blev min søn, Michael, forfremmet til Frimurerordenens III grad - Mestergraden - i går aftes i Johanneslogen St. Clemens. En meget stor oplevelse for far og søn.

onsdag den 24. oktober 2012

Kalvetunge, sprængt og kogt.

"Du skulle prøve tungen, Oskar".

Min storartede slagter  http://www.jensens-slagtehus.dk/ leverede endnu engang en superb vare. En kalvetunge, som kun har smagt det lækreste græs (og sin mors mælk). Jeg har aldrig lavet tunge før, men ofte nydt tunge som pålæg, så selvfølgelig må det forsøges selv at lave den.


Først får den lov til at ligge i koldt vand, hvor blod og snask kan opløses og fjernes.


Jeg giver den en let "sprængning", hvilket er en saltlagring. Tungen kommer i en plastpose med en lage af 175 gram salt og 25 gram sukker i 1 liter vand, hvor den skal ligge køligt i et døgns tid.


Efter sprængningen skylles tungen og lægges i en gryde dækket af koldt vand. Der tilsættes hele peberkorn, laurbærblade og suppevisk. På billedet ses også termoføleren til mit kødtermometer. Det røg ud igen, da det åbenbart ikke kan benyttes til tunge...jeg kunne i hvert fald ikke finde ud af det. Til gengæld lagde jeg yderligere tre gulerødder og et par porrer, begge dele skåret i mindre stykker, i gryden. Hvad man da har, er en såkaldt court bouillon og dermed en storartet fond til reduktion, når tungen er kogt.


Her ses tungen efter at den har simrekogt i 2½ time, er kølet noget ned og det meste af huden med smagsløg er fjernet. Det er ret nemt at gøre og jeg ærgrer mig over ikke at have fået taget billeder af projektet.


Her er så belønningen for al min møje; et herligt stykke smørrebrød med hjemmelavet tunge og syltet agurk.



Så ufatteligt meget at leve op til.

 
 
 
Mit problem den anden dag var en for slap elastik i underbukserne. Alt er relativt.

Jeg - en fetischist.

Det nytter ikke at benægte det...jeg er køkkenudstyrsfetischist! Mine køkkenskabe er fyldt op og der er ikke megen bordplads tilbage til den egentlige madlavning. Min nu voksne søns gamle værelse er taget i brug til reolplads fyldt med gode sager. Stegeso, vakuummaskine, kobberpander, pastamaskine etc. etc. Snart skal jeg have sat endnu en dyb reol op. Jeg elsker alle mine dingenoter og potter og pander og de bliver alle brugt, men langt fra lige meget. Det gør heller ikke noget - jeg har dem - de er mine. Jeg kan gå nydelsesfuldt og betragte dem, tage dem op, holde dem, røre ved dem og lægge dem nænsomt på plads igen. 
Seneste nyerhvervelse er ikke så usædvanlig - et trådløst kødtermometer - for sådant et må man da have!


I baggrunden en kalvesteg, der skal være forsøgskanin.


Det er jo et forsøg, så jeg bruger selvfølgelig ikke det ædleste (dyreste) kød, men svigter for en gangs skyld Jensens Slagtehus og benytter det dobbelte tilbud på kalvesteg fra Super Spar.

 
Først skal kalorius brunes. 



Så af med nettet og op i...ind i midten af dyret med termospiddet. Dyret ligger på et leje af salvieblade. Salvie og kalv har det vældig godt sammen.


Efter 40 minutter ved 160 grader kunne dette måltid komme på bordet. Det kunne være værre.

 

Den kolde reststeg udgør en ypperlig pålægsmulighed skåret i tynde skiver. Her serveret med hjemmegjort peberrodscreme. Opskriften på peberrodscremen har jeg lånt her: http://www.newyorkerbyheart.com/2011/01/flodepeberrod-peberrodssalat.html en storartet blog.



mandag den 22. oktober 2012

Ude er det gråt og vådt i dag.


Sorg og tragedie kan gives de mest underfuldt smukke udtryk, hvis man er en genial kunstner som Grieg.

http://www.youtube.com/watch?v=Xxjw6ZsHjNU

Pragtfuld, storladen og trist, trist musik...her er bestemt ikke noget at grine af.

lørdag den 20. oktober 2012

Natlig eftertanke.

Livet er snart ikke andet end problemer; således har jeg i dag fået et par underbukser på med for slap elastik. Det er som om den slags næsten uovervindelige kalamiteter har en tendens til at hobe sig op foran mig.

søndag den 14. oktober 2012

Helkernerugbrød.


Det tog mig mindst et år, at udvikle denne opskrift på et virkelig grovkernet rugbrød. Jeg havde været vant til at spise STRUER´S grovkernede, som var enestående på markedet. Vi var åbenbart ikke mange, der havde knyttet os til denne lækkerbidsken, for pludselig blev det taget ud af produktion. Nedenstående opskrift lever fuldt ud op til idealet om et virkelig helkernebrød, men fremstillingen tager tid til at begynde med.

RUGBRØD AF SURDEJ.

Surdej:
2 dl kærnemælk
1 tsk salt
4 dl groft rugmel

Alle ingredienser blandes og æltes til en klump, der lægges i en skål. Surdejen overdrysses med salt. Skålen dækkes med plastfolie, så surdejen ikke tørrer ud. Den er parat til brug efter en uges tid. Lad surdejen stå ude det første døgn, derefter i køleskab og atter ud dagen før, den skal bruges. I køleskabet kan dejen let stå en måned eller mere, hvis hygiejnen har været i orden.

Dej:
Surdejen
Op til 1/2 l vand*
1 spsk groft salt
500 g helkerne rug
300 g knækket/skåret rug
1 kg fuldkorns rugmel

*Højst 1/4 l vand, hvis man anvender våd surdej som beskrevet i kvalimad.dk her.

De hele rugkerner overhældes med kogende vand og står i blød natten over eller i hvert fald et par timer. Skylles derefter i flere hold rent vand. Tilsæt den knækkede/skårne rug og lad stå et kvarters tid.

Surdejen lægges i et dejtrug og røres ud med 300 ml lunt vand. Fuldkorns rugmelet røres i. Yderligere vand tilsættes efter behov. Dejen skal være tung og fugtig, krummende, men absolut ikke sammenhængende og slet ikke sjasket. Tag nu fra til næste bagnings surdej.


Klar til at komme i ovnen.

De drænede helkerner og skåret/knækket rug blandes med dejen og saltet tilsættes. Bland det hele meget grundigt. Pres dejen hårdt ned i en "slip let" rugbrødsform og glat overfladen med en våd træspatel. Et fugtigt klæde lægges over formen og det hele stilles til vækst og hvile i 8-12 timer. Forvent ikke at brøddejen hæver, da den ikke indeholder nævneværdigt gluten.

Inden bagning pensles eller skylles brødet med vand. Det forhindrer brødet i at slå dybe revner - mindre revner kan ikke undgås.

Der bages i en forvarmet ovn. Først 1/2 time ved 225 grader, hvorpå der skrues ned til 175 grader og bages yderligere 1 1/2 time.


Lige kommet ud af ovnen.

Efter bagningen stilles formen med brødet på hovedet til afkølning mindst 1 time, hvorefter det tages ud af formen og svøbes i et rent viskestykke eller lignende. Lad det hvile her mindst et døgn med bunden opad.


Til hvile og afdampning "på ryggen".

Denne brødtype skives på brødmaskine og opbevares bedst i plastpose i køleskabet, hvor det holder sig friskt og velsmagende i uger.


Er det løgn, at det er helkerne?