torsdag den 4. september 2014

Gammelost.

Min fortræffelige ostedame lægger undertiden et stykke ost til mig under disken godt af vejen for kontrollanter fra sundhedsmyndighederne. Ordentlig vellagret ost får man jo ikke i supermarkederne, hvor de bliver fjernet fra hylderne, netop som de skal til at udvikle lidt modenhed. Længe leve min rebelske ostedame.
 

Dette pragteksemplar er nok både dage, uger og måneder over den normale sidste salgsdato og den smager pragtfuldt.


Den skal selvfølgelig spises på groft rugbrød med fedt og så lidt løg, nogle dryp af en hjemmelavet, stærk engelsk sennep og en ligeledes hjemmelavet sky af oksefond.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar