Muslingesalat.

Denne salat er velegnet som frokostret, forret eller en del af en buffet. Den er blevet pånødet venner, som enten mente at de ikke brød sig om muslinger eller ikke tidligere havde haft lyst til at prøve at smage på dette charmerende havdyr. Alle har de spist denne muslingesalat med vellyst, så prøv den lige!

Opskriften lyder:

250 g muslinger fra dåse
3 dl alm. lagereddike
2 dl vand fra muslingerne
5 spsk sukker eller sødemiddel
peber
1 dusk persille
1 bundt purløg
3 tomater
1 stort løg
3-4 æg

Muslingerne hældes i sigte til afdrypning. Væden tages fra. Er der mindre end 2 dl suppleres med vand. Eddike, muslingevand, sukker og peber blandes til sukkeret er opløst.

Purløg klippes, persille hakkes fint og løget groft. Kerner og saft fjernes fra tomaterne, der skæres i både. Det hele kommes i marinaden.

Æggene hårdkoges og hakkes groft, når de er blevet kolde. Muslinger og æg blandes i resten af salaten.

Trækker koldt i et par timer og spises på eller med ristet franskbrød.

Grønlandsk afskedssang til solen, der går ned for vinteren.

Hvad kan være mere passende netop nu, end denne smukke afskedssang.

Jeg forstår ikke en lyd af teksten, men er hver gang jeg hører den lige ved at tude...der er sikkert tale om noget aldersdemens



Får blandt rødder.

Rigtig vintermad opstår i den sorte gryde.

 Først brunes og derefter braiseres fårekød i vand i en time. Jeg benytter en god skive fra køllen (eller måske var det boven?) skidtpyt, det hele kan bruges. Hvor køber man fårekød? Selvfølgelig hos Jensen i www.jensens-slagtehus.dk. Retten kan lige så godt laves med lammekød...hvis man er sart! Er man hverken til får eller lam, er opskriften også ideel til kalvekæbe, som har virkelig meget smag og er en billig udskæring. Kalvekæbe skal braiseres i 3 timer ellers er opskriften præcis den samme.

 Et godt stykke får, et par krydrede pølser, urter til en suppevisk - grønne porreblade, en stilk rosmarin, en stilk salvie, nogle kviste persille, timian og laurbærblade - og fra fryseren en pose kalvesteg i tern, som egentlig var beregnet til en gang biksemad.

De øvrige ingredienser, grøntsagerne, klargøres medens fårekødet braiseres.

Kødet er passende brunet. Nu skal der vand på, til det lige er dækket og derefter skal det småsimre under låg i en time.

Mens kødet simrer, sauterer jeg de ordnede rødder en smule. Det bringer smag og sødme frem.

Efter en times braisering tages fåret op og skæres i mundrette stykker, thi retten bør spises med ske. Lad endelig også marvbenet komme i gryden igen.

Alle ingredienser blandes og gryden fyldes op med vand til det lige knapt dækker indholdet. Bringes til kogepunktet og simrer under låg ½ time. Kom 10 - 20 hele sorte peberkorn ved og husk at salte efter smag inden retten er færdigkogt.

Vintergryden klar til at spise. Den smager aldeles pragtfuldt ikke mindst suppen og på fjerdedagen er den i hvert fald lige så god og fristende som første dag...faktisk bedre.

UPS!

Jeg glemte sørme bønnerne. De må komme i i morgen. Jeg hælder strax et par håndfulde Borlottibønner i koldt vand, hvor de skal stå til i morgen og derefter koges i nyt vand ½ time, før de kan kommes i den sorte gryde.

De meget flotte og farverige Borlottibønner bliver desværre kedeligt beige efter kogning.

Dagen derpå.

(Efter 7 timers marathonkursus i kognitiv terapi - og det er kun førstedagen!)

Det er virkeligt depressive bønner at se på, når man tænker på, hvor flotte de var. Man fristes til (hvis man er tilstrækkeligt krukket - og det er jeg) som med én mund at udbryde: "Sic transit gloria mundi". Bønnerne pynter imidlertid på rettens smag og pæn ser den sorte gryde da også stadig ud.

Der gøres opmærksom på, at indtagelse af retten efter tilsætning af disse bønner, i de fleste tilfælde vil forlene mave-tarmsystemet med en vis svovldampeduftende dynamitagtig karakter, som kan være til stor glæde for den enkelte, men sjældent vil finde yndest i sociale sammenhænge.

 

 

Gode råd er ikke altid dyre.

Ikke når der er tale om den sønderjyske småkage af dette navn i hvert fald. For ganske få penge er jeg kommet til at udvide mit køkkenudstyr med et goderådjern også kaldet et krumkagejern. Det er hypermoderne og derfor elektrisk, så et jern bør det vel ikke kaldes mere. Det er Gul&Gratis som har forlokket mig denne gang. Jeg afviser pure at have noget som helst personligt ansvar for dette køb.

Hvem kan dog stå imod, når skidtet kun koster 150,- ?

Jernet er varmt og det er bageren også. Produktionen er i fuld gang. Det lugter, oser og sviner...det er pragtfuldt! Opskriften kommer herfra http://www.udenmadogdrikke.dk/Soenderjysk%20kaffebord/gode%20raad.html

Krummekagebager Frølundes første høst af "Gode Råd". De er ikke alle lige store eller har samme farve, men de har alle deres egen personlighed og sgu for fanden, hvor de er sprøde og smager godt. Sønderjyder ved altså noget om at lave småkager. Intet under at disse kager er nævnt i salme 736 i Den Danske Salmebog - i omkvædet såmænd! 

 

Dengang i 70´erne.

Ethvert gæstemåltid indeholdt gennem flere år næsten med garanti den lækre lille ret, paneret Camembert med solbærsyltetøj. Osten blev lagt på en skive ristet franskbrød af nogenlunde samme størrelse som osten. Paneringen var den sædvanlige, først æg og derefter rasp. Osten skal helst være ret umoden og køleskabskold. På en temmelig varm pande smeltes smør og når det bruser mest, lægges osten på. Vendes meget forsigtigt, så der ikke går hul.

                  

Det er lidt en skønssag, hvornår osten er færdig, men den skal selvølgelig være ordentlig gennemvarm og paneringen godt sprød.

Så op på brødet med kalorius. En dygtig klat solbærsyltetøj på og du er parat til at sætte kniven i en himmerigsmundfuld. Hvordan det er gået til, at denne lækre ret næsten er blevet glemt, er jo ikke til at fatte.

Lad kniven skære sig igennem paneringen og hør og føl sprødheden, mens kniven arbejder sig videre ned gennem den varme bløde ost og det sprøde brød. Se den flydende, varme ost løbe ud og blande sig med syltetøjet. Smag på det og hør englene synge.

Det var - eller føltes for os som studerede og var vant til at være fattige - som en overskudstid trods oliekrise, koldkrig og andre gebrækkeligheder og der var i det mindste råd til rigeligt stof i bukserne. Vi havde et svaj i bukserne, som ikke var set siden sømændene brugte det i de store sejlskibes tid. Trompetbukser tror jeg, de blev kaldt og skoene var naturligvis fodformede. Fyrenes hår var også lidt længere dengang.

Og vi læste Kristen Bjørnkjærs "Kærestesorg":

Kærlighed er en hård branche

hold dig væk

eller tag hvad der kommer

Og Vita Andersens "Tryghedsnarkomaner":

Hun havde engang haft en kat

men den sprang ud af et åbentstående vindue

og slog sig ihjel

selv katten ville vel ikke tilhøre hende

Dengang havde vi ikke behov for småborgerlige symboler som  tegnsætning.

Seasons in the sun med Terry Jacks var årets helt store hit i 1974.

Living next door to Alice var et kæmpehit med Smokie i 1977.

Og en ny lækkerbidsken blev opfundet i de år:

Rejecocktail.

Originalopskriften står Karoline for og den er som følger til 8-10 pers.

1 bæger creme fraiche (180 ml)     1 spsk HP sauce

2 tsk citronsaft                                1½ dl. piskefløde

1/4 tsk sukker                                 1 hjertesalat (romaine)

1/4 tsk salt                                      300 gram rejer

1/4 revet løg                                   salatblade

4 spsk tomatketchup                      evt. flutes

Creme fraichen smages til med citronsaft, sukker,salt, løg, tomatketchup og HP sauce. Fløden

piskes til skum og røres i. Salaten skæres i strimler og blandes i salatsaucen sammen med rejerne. Serveres afkølet. Pyntes med salatblade og serveres evt. med flutes.

Og nu til noget helt andet

Punkermoden kom til Danmark sidst i halvfjerdserne, men havde allerede da blomstret i fuldt flor i bevægelsens hjemland, England, i flere år.

 

 

Vi lader billedet stå et øjeblik.

 

Elsket og savnet.

Barney Mckenna, skattet medlem af Dubliners og medstifter døde tidligere i år d. 5/4. Han blev anset for at være en af verdens dygtigste banjospillere, men evnede også på ypperligste måde med sin komplet umulige stemme, at fylde en sang med poesi og melankoli.
Jeg var så heldig sammen med min ven og rejsekammerat Gert og en flok dejlige medarbejdere fra psykiatrien i Region Nord, at opleve ham live sammen med resten af Dubliners på Skråen i Aalborg, hvilket må have været en af hans sidste koncerter.
R.I.P. Barney.



"Vesterhavshytten" på tur.

"Vesterhavshytten" er min ven og rejsekammerat Gerts kælenavn for min temmeligt nyerhvervede CombiCamp. Den stod (og bestod) sin første prøve på en tur til Toscana i år, hvor den her kan ses parkeret i støvet, som man kalder gruset på disse kanter. Der var langt over 30 grader. Hvad ville jeg dog på den galej?

Senere på sæsonen havde Gert og jeg den med til Tønder, hvor vi lavede frivilligt arbejde i Vinoteket på Tønder Festival. Herunder ses den på festivalens campingplads for frivillige hjælpere.

Det var en hård tørn, hvor der godt kunne bruges en slummer nu og da.

Herunder ses den blomstrende forretning "Vinoteket", hvor vi arbejdede.

Der er gang i tarteproduktionen under ledelse af Solvej.

Vort arbejde bestod mest i bagning af tartes flambée...fattigmandspizzaer. Meget velsmagende trods det beskedne indhold - grofthakkede løg, en barnehåndfuld bacontern og en sjat revet ost. Prisen var bestemt ikke for fattigfolk, men gik jo til et godt formål; videre drift af festivalen.

En tarte parat til at komme i ovnen.

Annette og Michael hørte til det serverende personale. Denne pause er dyrt købt. På andre tidspunkter havde de (og vi) rygende travlt, men det var altid sjovt...måske endda når der var mest travlt.

Gert holder et vågent øje med bagningen, mens Lone kigger efter kunder. Vi kunne have alle fem ovne i gang med tarter, vinbjergsnegle og panerede cammembert på en gang, så der var undertiden rigeligt at se til.

 

Her Gert med en rigeligt bagt tarte. Mislykkede tarter måtte spises af de frivillige arbejdere. Vi sultede ikke den uge.

Sølle og forfrossen står Vesterhavshytten nu i novembervejr på min parkeringsplads, men om føje tid kommer den i hus i laden på Gerts gård i Himmerland indtil foråret.