onsdag den 29. januar 2014

Flødekartofler med jordskokker.

Her er endnu en måde at anvende de dejlige jordskokker på.


Kartofler og jordskokker skiveskæres ca. ½ cm tykkelse og 4-5 gange så mange kartoffelskiver som jordskokskiver. Er man helt tosset med de kære skokker, kan man jo blot tage half&half, det står enhver frit for og her dikterer kun den personlige smag. I et smørsmurt fad anbringes rodfrugtskiverne taglagt og drysses med rigeligt salt, peber og meget vigtigt - muskat.


Skålen fyldes op med piskefløde, til skiverne er knapt dækkede og fadet sættes i midten af en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 1 time. Hold øje med dem; ovne kan være meget forskellige. Der skal være en mørkebrun skorpe øverst ikke en sort forbrænding.


Sådan skal kalorius se ude lige fra ovnen.


Flødekartoflerne er anvendelige som tilbehør til mange forskellige kødretter, men også ganske fortræffelige i sig selv blot med en frisk salat til som på billedet.




tirsdag den 28. januar 2014

Pete er død. R.I.P.

Min "kolonihave".

Jeg bor på sjette sal, og jeg ejer ikke meget jord ud over det, jeg har under neglene og jorden i mine krydderurtepotter i vindueskarmen - min kolonihave - næppe tilstrækkeligt til lidt (ellers velkomment) braklægningsstøtte.
 

Jeg kunne godt bruge en lidt bredere karm, for det viser sig jævnligt, at netop dén krydderurt jeg står og skal bruge, ikke lige er tilstede. Her mangler fx purløg, som jeg ellers altid plejer at have i "haven". Sagen er, at der er kommet et par nye krydderurter, som jeg ikke er stødt på før og derfor fristedes til at indlemme og de optager dyrebar plads, men lad os tage dem fra en ende af.


Fra venstre er det en lige nu efterhånden lidt miserabelt udseende basilikum, men jeg har haft den i uger og høstet af den igen og igen. Jeg klipper altid af topskuddene fra et par blade under disse. Det får ret snart stænglen til at dele sig og lidt efter lidt bliver der en basilikumbusk ud af det. Duften og smagen er jo balsamisk og meget middelhavsagtig. Ægteskabet med tomaten må bestemt også være indgået i Himlen. Basilikum er ekstremt følsom for kulde, men det tager den et lille døgn om at reagere derpå. Det betyder, at den flotte livskraftige basilikumplante du køber i supermarkedet, næste morgen er visnet og død, hvis butikkens leverandør har afleveret planterne udendørs og der går så lidt som blot et kvarter før personalet får bragt planterne ind i varmen. Det er altså lidt et spil at købe basilikum i den kolde årstid.

Ved siden af basilikum står en potte med timian, en krydderurt jeg bruger en hel del af. Den holder et pænt stykke tid, og er ellers ikke dyr at udskifte.


Her er de to nytilkomne urter. Til venstre er det schweizisk mynte. Jeg er ikke imponeret. Foretrækker stadig marokkansk mynte, men al anden mynte (og der er mange slags) er at foretrække frem for pebermynte - tandpastaurten!

Ved siden af mynten står der blomsterkarse. Det navn står der på indpakningen, men ligner det ikke temmelig meget den velkendte nasturtium også kaldet tallerkensmækker og meget andet. Bladene er meget brugt til pynt i det højere gastronomiske skoleridt for tiden. Jeg er ikke særlig begejstret for smagen. Det påstås, at man kan lave en god pesto af den, hvor man anvender hele planten. Blot at tygge på en stængel er efter min mening ikke anbefalelsesværdigt.


Planten til venstre hedder ananaspersille og den ligner da også bredbladet persille, men smagen er hverken ananas eller persille. Snarere lidt som selleri. Må jeg så bede om rigtig selleri - bleg eller knold - i stedet og rigtig persille. Denne her bliver ikke købt igen.

Naboen derimod, rosmarin. har jeg altid og bruger meget. Den holder også længe i potte.


Denne forpjuskede urt er fransk esdragon - en af mine absolutte yndlinge. Jeg understreger "fransk" for der sælges undertiden også en russisk esdragon, som kun har meget lidt smag.


Herregud! Min kørvel holdt ikke længe og det er i det hele taget en meget sart urt, som fuldstændig mister smagen, hvis den bliver kogt. Jeg er vild med smagen, men den er kontroversiel lige som koriander, som også mange afskyr, andre elsker.


Til brug for afskårne urter, har jeg importeret disse minidrivhuse fra Guds eget land - United Bluffs. De fungerer og holder de afskårne urter friske en hel del længere end ved opbevaring i plastpose og køleskab. De står i lidt vand i bunden af cylinderen. Vandet udskiftes gennem en prop på bagsiden. Her er de brugt til salvie og oreganum.

Og så er det slut på havevandringen.



mandag den 27. januar 2014

Lammeculotte med jordskoksalat og -kompot.


Man ridser culotten på kryds og tværs og smører den ind i rosmarin, timian, salvie, peber og hvidløg. Friske urter eller tørrede, husk blot, at der skal en del mere til, hvis urterne er friske. Lægges i rødvin natten over.

 
Sådan ser culotten ud efter en nat i marinaden. Det overflødige af urterne børstes væk og kødet lægges i vakuumeringspose. Skal nu ligge i vandbad i 8 timer ved 58 grader. 


Culotten efter de otte timer i badet.


Imens har der været rigeligt tid til at lave salaten og jordskokkompotten, som skal serveres varm og derfor


bør gøres færdig nogenlunde samtidigt med culottens afslutning på badet.


Culotten ristes hårdt på alle sider et minuts tid eller to; den skal blot have en indtagende brun stegeskorpe.


Sådan ser den færdige lammeculotte ud i skiver. Mør, så den kan skæres med øjenvipperne*, smukt lyserød og drivende saftig. Kun sous vide kan give dette fornemme resultat.


Velbekomme! Det viser sig, slet ikke at være for meget med to forskellige slags tilbehør, som begge har jordskokker som "grundstof". Denne prægtige rodfrugt kan nemlig tilberedes på utallige meget forskelligt smagende måder. Sovsen blev lavet på en sjat lammefond, jeg havde i fryseren, tilsat en sjat fløde og naturligvis salt og peber.
 
 
Jordskoksalat:
 
200 g jordskok
1 æble
50 g valnøddekerner
Romainesalat
 
Vask jordskokkerne grundigt og skær dem i tynde skiver - mandolin er velegnet hertil. Fjern kernehuset og skær æblet i fine både. Marinér jordskokker og æblestykker i dressing i ca. 30 minutter. Riv salaten i passende stykker og bland i salaten sammen med nødderne.
 
Dressing:
 
½ dl olivenolie
½ citron Salt, peber
 
Rør olie med citronsaft og smag til med salt og peber.
 
Jordskokompot:
 
400 g jordskokker
½ dl olivenolie
2 skalotteløg
½ potte basilikum
½ citron
Salt, peber
 
Vask jordskokkerne grundigt og skær dem i grove stykker. Lad dem simre i olie, til de er så møre, at de kan moses med en gaffel. Pil skalotteløgene og finthak dem. Finthak også basilikum og rør begge dele i jordskokmosen. Smag til med citronsaft, salt og peber.
 
 
* Det må stærkt frarådes at forsøge at skiveskære culotten med øjenvipperne. Dels sviner det helt umanerligt og dels er  kødet iskoldt længe inden, man er færdig med opskæringen.
 
 

søndag den 26. januar 2014

Frugtkage af julerester.

Fra juletiden havde jeg en del frugt liggende, som jeg gerne ville af med, måske i form af en kage eller andet bagværk. Tanken var at lade indgå makroner, som jeg mente, at jeg havde på lager.
 
 
Foruden æbler, granatæble og diverse typer citrusfrugter havde jeg også lidt frosne jordbær, men makroner var der ingen af, så jeg besluttede at forsøge mig med at lave søde, sprøde croutoner i stedet
 
 
Lidt sukker blev smeltet langsomt på en pande, som til brunede kartofler. Et daggammelt brød blev skåret i tynde skiver og nogle af dem i tern. Dette var jo et forsøg og det viste sig, at det bedste resultat blev at skære de hele karamelliserede brødskiver i små tern. Da sukkeret var passende brunt, hældte jeg brødet på panden og sørgede for, at det alt sammen blev passende dækket og karamellen opsuget. Derefter hældt til afkøling på en silikonemåtte.
 
 
Frugterne blev skåret i passende stykker og hældt i et dørslag. Der blev et pragtfuldt glas frugtsaft deraf, som strax røg lige ned i løgnhalsen.
 

I et ildfast fad smurt med smør lagdes halvdelen af frugten. Derpå et dygtigt drys kanel og en håndfuld af de sprøde, søde croutoner. Derpå resten af frugten. Endnu et dygtigt pulver kanel og croutoner. Så havde jeg fundet en bette pose cashewnødder, som blev ristet på en pande, knust let og drysset ud over "kagen", som blev afsluttet med lidt smørklatter.


Sådan så kagen ud efter bagningen. Skal bages ved 175-200 grader i 3 kvarter. Det meste af tiden med låg, for ikke at brænde nødderne.


En skøn dessert. Kan spises som den er, men jeg lavede en meget luftig vaniljecreme i min sifon og tog en klat til kagen - fuldstændigt overflødigt, men også overlækkert.

 

lørdag den 25. januar 2014

Kartoffelporresuppe.


Her er opskriften på en både velsmagende og hurtigt lavet suppe til at varme sig på i denne isnende kolde tid.
 
 
Suppen er her serveret, som jeg foretrækker den, men i stedet for blåskimmelosten kan man benytte gedeost, velsagtens også fetaost eller i hvert fald en lille håndfuld groft revet parmesanost eller - man kan helt udelade ost.
 
til 4 personer:
 
1 1/4 liter vand
2 porrer
1-2 løg
6 mellemstore kartofler (ca. 400 g)
1 spsk olivenolie
2 hønsebouillonterninger
1 tsk friske timianblade
1 tsk salt
Friskkværnet sort peber
60 g ost
1 lille baguette
 
Bring vandet i kog. Rens porrerne og skær dem i tynde skiver. Skræl kartoflerne og skær også dem i tynde skiver (på mandolinen er det næsttyndeste skær). Skær også løg på samme skær på mandolinen. Steg løg, porrer, kartofler, smuldrede bouillonterninger og timian ca. 5 min. i olie i en gryde. Tilsæt det kogte vand og lad suppen koge 15 min. Krydr med salt og peber. Server suppen med en skive ost og ristet baguette til.
 
  


tirsdag den 21. januar 2014

Stegt sild med løgsovs og kogte kartofler.

Denne simple gang husmandskost vil altid være noget nær en livret for mig. I det hele taget er det imponerende, hvor utroligt mange måder, man kan tilberede sild på. Ligesom for bacons  vedkomende, bør sild gøres til et grundstof snarest.


Jeg bør vel også lige nævne det trivielle faktum, at sild er en meget sund spise.