tirsdag den 11. december 2012

Mit decemberbord.

Denne mørke vintermåned op til jul kræver lidt særlig trøst og vi med orale tendenser ved nok, hvilken vej trøsten skal gå.


Kagedåse No. 2 indeholder vanillekranse og jødekager. Kagedåse No.1 indeholder "Gode Råd". Der skal selvfølgelig være clementiner, appelsiner og portvin. Mine yndlinge; klejner, mangler. Jeg orker ikke  at lave dem og de færdiglavede fra Karen Volf og andre smager stort set ikke af klejner. Bagerens hjemmelavede ser ud somom de har fået væksthormon og koster en dagløn stykket, så man lærer at undvære.


Selvfølgelig masser af æbler. Først og fremmest de skønne, højrøde pigeoner, der har så kort sæson og netop nu. Da jeg var barn (og det passer for engangs skyld) var pigeonerne endnu rødere og højglansblanke. Arbejdslønnen var en anden dengang og det kunne betale sig for avleren, at vende pigeonerne dagligt indtil de var ens højrøde over det hele og polere dem inden de kom i forretningen. Flottest tænkelige juletræspynt og én af årsagerne til "først skal træet vises, siden skal det spises".


Den gamle sølvkurv, som jeg arvede efter min mor, der havde fundet den på en auktion, kommer kun frem i december. Den får årets eneste (og meget vanskelige) pudsning og bliver fyldt med blandede nødder - dog flest valnødder. Kurven er meget speciel, uden tvivl fremstillet af en fagperson, men alligevel på en charmerende måde ubehjælpsom og kluntet. Jeg forestiller mig, at det er et svendestykke og jeg er ikke sikker på at lærlingen nogensinde blev svend. Der er i hvert fald tale om unika her og kurven betyder meget for mig.

Nøddeknækkeren er den bedste af en lang række af nøddeknækkere, jeg har ejet. Det er med nøddeknækkere lidt ligesom med hvidløgspressere; der går et halv liv før man finder den helt rigtige.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar