lørdag den 8. december 2012

Sønderjysk surrib.

Skulle julesylten skammeligt slippe op i utide, kan den efterfølges af surrib, som nemt er lavet. Personligt har jeg nu altid begge dele i huset i december.


Opskriften er enkel:

8-10 skiver magert brystflæsk (uden brusk)

Lage:

½ l vand
4-5 nelliker
4-5 allehånde
1-2 laurbærblade
1 spsk groft salt
10 hele sorte peberkorn
1 løg i skiver
1 dl lagereddike
5 blade husblas

Lagen koges med ingredienserne. Kødet kommes i. Koger stille under låg i et kvarter. Kødet lægges taglagt i et fad. ½ liter af kogelagen smages til og tilsættes husblas, der først er blevet opblødt i koldt vand. Hældes over flæskestykkerne og stilles koldt til husblassen har stivnet lagen. Spises fuldstændigt som sylte.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar