Dr. Simonsens gulerodsflutes.

Christian Simonsen er psykiater og madglad og i virkeligheden slet ikke Dr. Det var han i hvert fald endnu ikke sidst vi sås. Han var i nogle år en af mine gode naboer. Vi har begge bevæget os væk fra hinanden geografisk og mistet forbindelsen, som det jo ofte går, men jeg husker stadig hans ypperlige, rustikke gulerodsflutes, som han serverede i sommerhuset på Djursland. Jeg var heldigvis kvik nok til at nedskrive opskriften og nu skal den ud i verden og gøre godt.

Når dejen, som man har lavet efter nedenstående opskrift er hævet til dobbelt størrelse, mishandles den let og formes til tre rustikt udseende flutes, som også får lov til at hæve til dobbelt størrelse.

Dobbelt størrelse er ca. sådan her og så er det ind i ovnen.

Færdigbagte flutes. Nu skal de blot køle ned.

Splintrende sprød skorpe omkring en luftig krumme. Perfekt.
Og opskriften er her:

50 g gær

3 dl letmælk

100 g grahamsmel

1 dl sesamfrø

1½ tsk salt

2 spsk citronsaft

ca. 500 g hvedemel

200 g fintrevne gulerødder

Findel gæren i dejfadet. Lun mælken og hæld lidt af den lune mælk over og rør gæren glat. Hæld resten af mælken i og tilsæt grahamsmel, sesamfrø, salt, citronsaft og det meste af hvedemelet.

Rør dejen godt igennem og kom gulerødderne i. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Ælt dejen let igennem evt. med mere mel. Del den i 3 portioner, der formes til rustikke flutes og lægges på plade med bagepapir. Efterhæver til dobbelt størrelse.

Bages på næstnederste rille i forvarmet ovn i 15 min. ved 250 grader. Derefter skrues ned til 200 grader i 10-15 min. Afkøles på rist.



Dr. Simonsens gulerodsflutes med Morten Jensens hjemmelavede kartoffelspegepølse på er et ægteskab indgået i himlen.

Rigtig God December. - Julestemningen er vist kommet for at blive.

 

Psykiatrien og sygeplejen i det hele taget mistede en urkraft, da vor dejlige kollega Tania besluttede sig for at kaste sig fuldtids over musikken, men vi kan da i det mindste altid snuppe hende på YouTube.

 

 

Berberi-rapandebryst med Pommes Anna.

Jeg begynder med det mest besværlige af retten, Pommes Anna; berberiandebryst er der jo i enhver forstand ingen ben i. Altså Pommes Anna:

Anna Deslion, som retten er opkaldt efter, var skuespillerinde og ret så velset ved Napoleons hof af årsager som er bedst glemte. Opskriften på Annas kartofler husker vi til gengæld med glæde og den er her:

 

75 g usaltet smør

750 g kartofler

Salt og friskkværnet peber
 

Forvarm ovnen til 190 grader. Smør en 23 cm tærteform grundigt med 1 spsk smør. Skræl kartoflerne. Skyl dem og dup dem tørre. Skær dem i 3 mm tynde skiver – brug evt. en mandolin. Smelt 4 spsk smør i en lille kasserolle over medium varme. Sæt til side.

Arranger et enkelt lag kartoffelskiver på bunden af tærteformen. Drys med salt og peber og dryp noget af det smeltede smør over. Dette lag bliver oversiden ved serveringen, så den kreative har her alle muligheder for at udøve stor madkunst. Gentag processen på samme måde indtil alle kartoffelskiverne er brugt.

Bag indtil kartoflerne er møre, når man prikker i dem med en gaffel og toppen er sprød og gylden, 40-60 minutter. Stil fadet på  en rist og lad hvile 5 minutter.

Før en kniv rundt langs kanten af ”tærten”, Læg et serveringsfad over og vend hele pivtøjet.
 

Sammen med rapanden ser det sådan her ud - lidt salat til ville have gjort godt.
 

 

 Det gode bryst laves sådan her:

 

Skindsiden ridses i tern med en skarp kniv. Ridserne skal gå helt igennem skindet, men kun ned til kødet. Brystet lægges på en kold pande, med skindsiden nedad. Der tændes på middel varme, så fedtet kan smelte af og skindet langsomt tager farve.

I mellemtiden stiller man ovnen på 160 grader.

Når det meste af fedtet er smeltet af, skrues op for varmen, så skindet rigtig kan brunes. Når det er brunt og sprødt, vendes brystet om på den anden side for at give det noget farve også der. Det skal have ca. 1 minut.

Brystet lægges nu i et lille ildfast fad og stilles i den 160 grader varme ovn. Det skal have ca. 15 min, alt efter størrelse og præference for rødt kød.

 

 

 

John Lennon - Happy Christmas (War is Over)

Jeg fik et pludseligt anfald af julestemning, som jeg vil dele.

Kirstens inderlår.

Kirstens egne personlige inderlår er utvivlsomt både feminine og appetitlige - jeg ved det ikke - jeg har aldrig haft lejlighed til at undersøge sagen og det er slet ikke det, som det drejer sig om her. Derimod kalveinderlår og dem har jeg et langt mere indgående kendskab til og de er sandt for dyden også appetitlige.

Længe før den italienske ret Carpacio blev så moderne her til lands, som tilfældet er, ja, vi havde end ikke nogensinde hørt ordet Carpacio, fik jeg denne udsøgt lækre opskrift af Kirsten, som er en stor gastronaut og kær exkollega fra min tid som operationssygepl. At Carpacio skulle blive så populær, som det faktisk er blevet, ville jeg ikke dengang have troet, at dømme efter de reaktioner jeg i sin tid fik på at servere råmarineret inderlår af kalv for mine venner.

Sådan ser den færdige ret ud.

Den afbillede portion er af 162 g inderlår og altså beregnet til ca én person. Kødet måtte godt have været endnu tyndere.

Og opskriften til 4 pers. er:

600-800 g kalveinderlår
5 fed hvidløg
4 dl vindruekerneolie
3 citroner
salt og peber

Kødet skæres i ultratynde skiver (lad slagteren gøre det). Er de ikke ultratynde bliver de ikke tilstrækkeligt møre. Læg dem evt. udbredt under en plasticpose og bank dem forsigtigt tyndere med en flad genstand.
De rå skiver kød lægges i en marinade af olie, citronsaft og finthakket eller -skivet hvidløg, smagt til med salt og peber.
Kalven skal marineres heri i 12 timer på køl.
Serveres med salat og toast eller flutes.

Annes Jordskokkesuppe.

Dette er en både nærende, velsmagende og mættende suppe. Netop som sådan en efter min mening skal være på denne tid af året og så er den jo lavet på årstidens danske rødder. Desuden er den hurtigt lavet og ikke kendt af mange. Alle, jeg har serveret denne suppe for, har nydt den og den er derfor også ideel som gæstemad. Skal jeg beskrive denne suppes smag med et enkelt ord, må ordet uden overdrivelse være "udsøgt".

Suppen blev for snart mange år siden serveret for min daværende hustru og mig af Anne, endnu en af mine tidligere kolleger og venner, som jeg desværre har mistet kontakten til. Den var så velsmagende, at jeg omgående sikrede mig opskriften og jeg kan ikke nok anbefale denne ypperlige suppe.

Sådan ser det færdige resultat ud, men lad os tage det fra begyndelsen.
 

Løg og hvidløg sauteres glasagtige.
 

Jordskokker og selleri skæres i skiver og tern og hældes i gryden.
 

Ned til løgene med rødderne.
 

Så fik den lige en gang grøntsagsbouillon og lidt timian. Vær omhyggelig med at følge opskriftens angivelser. Suppen skal ikke kun smage af timian, men timian skal bestemt kunne anes. Nu skal der simrekoges i 15 min.
 

Efter de 15 min. skal suppen en tur i blenderen og blendes meget grundigt.
 

Suppen er blendet og tilført piskefløde. Den er saltet og pebret med hvid peber, som sammen med sønderblendet tilbageværende skind fra skokkerne giver det nistrede udseende. Suppen er for så vidt færdig og her er opskriften: 

1 løg

2 spsk solsikkeolie

1 fed hvidløg (jeg bruger 3-4 stk)

350 g jordskokker

200 g knoldselleri

1 l grøntsagsbouillon

2 tsk timian

2 dl fløde

3-4 baconskiver i tern

 

Løget hakkes og svitses sammen med hvidløg - må ikke tage farve. Jordskokkerne børstes rene under rindende vand og de mørkeste steder fjernes. De skæres i skiver og tilsættes løgene sammen med selleri skåret i tern. Bouillon og timian tilsættes og det hele småkoger i 15 min.

Suppen blendes grundigt, tilsættes fløde og hældes tilbage i gryden, hvor den får et opkog. Den skal nu være fløjlsagtig.

Smages til med salt og hvid peber og portionsanrettes med et drys hårdt stegte bacontern.

Et bette drys purløg oven i vil være prikken over i´et.

 

 

Velbekomme.

Mazarintærte næsten uden fedt og sukker.

Jeg har ikke lavet for meget bagværk her på bloggen, så det er nok på tide, at vi får en kage.

Klerkekage.

En bekendt af mig annoncerede, at han havde skabt en temmelig lækker kage stort set uden fedt eller sukker. Den skulle være virkelig god, så jeg var strax tændt. Jeg kunne imidlertid ikke få opskriften til at virke, men det lykkedes mig dog efter en række katastrofale forsøg, at få rettet den til, som jeg tror, at præsten - thi en sådan en er bekendt´en - ville have den til at være. Navnet "Klerkekage" er så også ret indlysende for de fleste.

Opskriften kommer her:

 

 4 personer

240 g kikærter (1 dåse)

30 g hvedemel

30 g mayonnaise 4% (Aldi)

10 g mandelessens

1 medium æg

Evt. grøn frugtfarve

40-50 g mørk chokolade (75-85 %) eller mørk Guldbarre.

Evt. lidt kandiserede violer til pynt.

5 g sødemiddel (Flydende SØD).

Skyl kikærterne og blend dem grundigt sammen med mel, mayonnaise, mandelessens, (frugtfarve), og æg. Smag til med SØD. Konsistensen bliver noget tyndere end marcipan, nærmest grødagtig. Kom dejen i en passende, velsmurt tærteform. Bag ved 180 grader i ca. 20 min. Lad den færdige kagebund køle af. Smelt chokoladen i vandbad og tilsæt evt. SØD. Fordel chokoladen over den afkølede kagebund med en bagepensel. Drys med lidt kandiserede violer. Anbring kagen koldt til chokoladen er stivnet.

Næste gang tror jeg, at jeg vil udelade frugtfarven og drysse med mandelflager i stedet for de kandiserede violer.

Nybagt og sat til afkøling.

Parat til at blive malet med den smeltede chokolade. Særlig appetitlig ser den ærlig talt ikke ud endnu.

Undersiden er blevet tør efter chokobemalingen, så nu skal oversiden have.

Her er så det færdige resultat. Forbløffende at kagen blot er lavet af kikærter og aldeles uden marcipan og tro mig (jeg er kender) den smager præcis som rigtig mazarinkage.

(Hvor de hvide felter i opskriften kommer fra, begriber jeg ikke, men pyt - den kan da læses)