lørdag den 19. januar 2013

Hvad er det?

 
En spise for feinschmeckere: Potkäse.
 
 
Man sender en ladning osterester gennem kødhakkeren. Ganske almindelig skæreost. Det hakkede ostesmuld blandes med spiritus og eller hedvin til man har en pastaagtig textur (det hedder det nu om stunder i følge alle TV-kokkene, men vi kan for min skyld også bare blive ved med at sige konsistens, som vi altid har gjort). Enhver slags spiritus kan benyttes. Potkäse kan leve evigt. Man tilfører blot mere spiritus, hvis den bliver for tør og mere findelt ost, hvis den bliver for våd. Ingen fare for at den skal blive dårlig. Den afbillede potkäse er fem-syv år gammel.

 
Ristet rugbrød og et drys paprika på osten klæder et glas portvin umanerligt godt. Den perfekte natmad.
 
 
 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar