tirsdag den 16. juli 2013

Artiskok som snack.

For få dage siden viste jeg, hvordan man laver den spanske ret "Menestra". I dén anvendes bunden af den lækre blomsterknop, artiskok. Her er en noget nemmere tilgængelig opskrift på artiskok, hvor den er brugt som en hyggelig snack på linie med efterårets kastanjer. Begge dele kræver dyppelse i smør og drys med salt. Det påstås at give en sund og rigelig tørst.


Stokken skæres eller brækkes af - brug savtakket brødkniv. Husk at smøre citronsaft på alle friske "sår", som ellers vil blive misfarvede.


De nedre, yderste små blade og alt vissent fjernes og artiskokken skylles grundigt før den pakkes i alufolie. Den behøver slet ikke at være knastør, når den pakkes ind.


Så fredelig ser den faktisk ud, når den har været i ovnen i 45 minutter ved 200 grader.


Og nu til den store nydelse. Man brækker bladene af artiskokken. Dypper dem i lidt blødt smør. Giver dem et beskedent drys flagesalt og sutter den nederste kødfulde del i sig med stort velbehag og gerne lydelig smasken. Til sidst befries bunden for blomsterrester og spises som det øvrige. Som ved kastanjer er det lige godt at drikke øl, vin, gin tonic eller alt muligt andet til.

Det er artiskoktid lige nu og der er mange billige tilbud...kom bare i gang!



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar